- Forside
- I bevægelse
I bevægelse
Det bedste udvalg i rollatorer
Et af de mest udbredte hjælpemidler er uden tvivl rollatorer. Mange seniorer oplever nemlig at en rollator i dén grad giver dem friheden tilbage. Derfor er det også et område vi har brugt lang tid på at specialisere os indenfor.
Det betyder at vi i dag fører et af de største sortimenter af rollatorer i Danmark. Mange af vores kunder vælger at have to rollatorer til inde og ude. Derfor er vores sortiment delt op, så du både kan finde en rollator til indendørs brug og en rollator til udendørs brug hos os.
Vi har alle vores rollatorer på lager, og kan derfor tilbyde lynhurtig levering fra dag til dag. Har du spørgsmål til hvilken model der vil passe bedst til netop dit behov er du meget velkommen til først at ringe til os på 70 40 40 24 for råd og vejledning.
Stokke – noget for enhver smag
Vi har også mange forskellige stokke til gangbesværede. En stok er nemlig ikke bare en stok. Her har du mulighed for at vælge en der passer til netop din stil. Nogle vil gerne have en træstok, mens andre foretrækker en foldbar stok – måske endda med et smart design på?
Det eneste du skal tage højde for ved valget af en stok er faktisk højden. Derfor er der rig mulighed for at vælge mellem de mange modeller vi tilbyder, blot du får valgt en i en passende højde.
Har du allerede en stok hvor dupskoen fx er blevet slidt ned kan du også gå på opdagelse blandt vores stokke tilbehør.
Kørestole og alt i tilbehør
Hvis du søger en kørestol finder du en række nøje udvalgte modeller hos os. Vi har lagt stor vægt på at hver model skal bidrage med noget særligt i forhold til de andre. Derfor har vi nu en række modeller som alle er unikke på hver sin måde. Der er forskel på både funktioner, pris og udseende.
Ved valg af en ny kørestol er der mange ting at tage højde for. Derfor har vi lavet en vejledning til valg af kørestole som du kan se inde på vores kategori.
Vi er også fuldt ud klar over, at der er mange overvejelser når man skal købe en kørestol – måske endda for første gang. Derfor har vi lagt meget arbejde i at lave gode video-gennemgange af hver enkelt model. På den måde får du det optimale indblik i hvad den enkelte kørestol kan tilbyde.
Udover det materiale du finder tilgængeligt her på hjemmesiden står vores kundeservice selvfølgeligt også til rådighed for spørgsmål – du skal blot ringe på 70 40 40 24.
Kørestolsramper til øget tilgængelighed
En af de ting man ikke opdager før man begynder at bruge enten rollator eller kørestol er hvor dårlig tilgængeligheden faktisk er mange steder. Der er dørtrin, trappetrin og andre udfordringer, som gør det svært at komme ind og ud af fx butikker.
I mange tilfælde kan det løses med en kørestolsrampe. Vi sælger hvert år mange kørestolsramper – både til private, men også til forretninger, som ønsker at gøre deres butik mere tilgængelig.
En rampe fås i mange afskygninger. Brug derfor lidt tid på at læse om hver enkelt model, så du får valgt en der passer til behovet i både type og længde.
Indkøbsvogne gør turen til supermarkedet lettere
Udvalget af forskellige indkøbsvogne er i løbet af de sidste par år blevet meget stort. En god og solid indkøbsvogn er en nem måde at få dine indkøb med hjem på, og du undgår at skulle bære rundt på tunge plastikposer. Det giver en god komfort, og gør generelt indkøbsturen til købmanden langt mere overskuelig, da du bedre kan tage tingene i dit eget tempo.
Når du skal vælge din nye indkøbsvogn handler det både om udseende og funktionalitet. På vores oversigt med indkøbsvogne finder du også en udførlig vejledning, som hjælper dig til at få valgt den rigtige model.
Vi ved at det kan være svært at sidde foran computeren og få valgt den rette indkøbsvogn. Derfor finder du ved hver eneste model i vores sortiment en video hvor vi nøje viser netop dén model. Det er din sikkerhed for, at du ikke bare får valgt en tilfældig model på baggrund af et billede, men at du ved hvilken størrelse den har i virkeligheden, og hvordan den ser ud.
Krykker med hurtig levering
Hvor krykker tidligere var noget man lånte på sygehuset er det efterhånden blevet til noget man som oftest selv skal anskaffe sig.
I nogle tilfælde har man kun et kortvarigt behov for at gå med krykker, mens det i andre tilfælde er længerevarende eller måske endda permanent.
Vi oplever ofte at behovet for krykker opstår i forbindelse med at man fx er faldet eller på anden måde har været ude for et uheld. Vi har altid krykkerne på vores eget lager, så vi kan tilbyde hurtig levering fra dag til dag.
Vandrestave til stavgang
I de senere år er stavgang efterhånden blevet en udbredt motionsform for seniorer. Det er en god måde at få motion på, og alle kan være med. Det kræver nemlig ikke synderlige forudsætninger, og man kan tage det i sit eget tempo.
Hvis du også gerne vil i gang med stavgang får du brug for en god vandrestav. Stave til stavgang er et område hvor der virkeligt er kvalitetsforskel fra de billige vandrestave og op til de dyrere typer. Overvej derfor hvad du egentligt ønsker at få ud af dine vandrestave, og om det måske er bedre at betale lidt mere fra starten af.
Hvis du får brug for hjælp til at vælge den rigtige størrelse skal du blot ringe til os på 70 40 40 24, så hjælper vi dig til at få valgt nogle vandrestave som passer til din højde og dine ønsker.