- Forside
- I bevægelse
- Kørestole
Kørestole
Der findes mange typer kørestole, og man kan nemt fare vild i de mange muligheder. Du kan se nærbilleder, videoer og beskrivelser ved at klikke dig ind på hver model.
Hvis du ruller lidt ned på siden har vi desuden lavet en tabel og en guide, som giver et overskueligt indblik i vores kørestols-modeller.
Hvis du har brug for vejledning til at vælge den bedste kørestol til behovet, så du er meget velkommen til at ringe til os på 70 40 40 24.
Guide
klik her
Vælg den rigtige kørestol
Klik på billedet herunder for at se vores video-vejledning til hvordan du vælger den rette kørestol. Videoen er bedst med lyd på. Du kan også rulle lidt ned for at læse vores skriftlige vejledning.
Se forskellene på vores modeller i denne tabel
Vi får mange spørgsmål omkring de konkrete forskelle på vores kørestols-modeller. Derfor har vi lavet denne tabel, som giver et hurtigt overblik over de væsentlige forskelle mellem modellerne:
Funktion / model | Classic | Marlin | Flipper | Dolphin | Line |
Pris |
1.995 kr | 2.750 kr | 3.750 kr | 4.395 kr | 3.995 kr |
Ca. vægt |
17,5 kg | 20 kg | 16,2 kg | 16 kg | 13,5 kg |
Dæktype |
Massive gummihjul | Luftdæk | Luftdæk | Massive gummihjul | Massive gummihjul |
Aftagelige baghjul |
✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ |
Aftagelige benstøtter |
✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ |
Aftagelige armlæn |
✓ | ✓ | ✓ | ✓ | |
Højdejusterbare benstøtter |
✓ | ✓ | ✓ | ✓ | ✓ |
Højdejusterbare armlæn |
✓ | ✓ | ✓ | ||
Højdejusterbare skubbehåndtag |
✓ | ||||
Justerbar sædehøjde |
✓ | ||||
Justerbar sædedybde |
✓ | ||||
Medfølgende tilbehør |
Siddepude | ||||
Tilbehør som kan tilkøbes | Siddepude |
Siddepude Anti-tip |
Siddepude, anti-tip stokkeholder |
Anti-tip |
Siddepude, anti-tip stokkeholder |
Ligheder ved de forskellige kørestole
Før vi begynder at forklare hvad der adskiller forskellige kørestoles-modeller fra hinanden tager vi først et kig på hvilke ligheder alle modeller har.
Vi sælger kun sammenklappelige kørestole
Alle vores kørestole er sammenklappelige, og det gøres på samme måde på de forskellige modeller. Hvis man løfter op i sædet lukker kørestolen sig sidelæns sammen.
På den måde bliver kørestolen gjort væsentligt mindre. Det er en fordel uanset om det blot er fordi den skal stilles til side, eller om den skal tages med i en bil.
Mange af vil gerne have kørestolen med i bilens bagagerum, og det kan altså fint lade sig gøre uanset hvilken model du vælger. Ved biler med et lidt mindre bagagerum skal du dog være opmærksom på at kørestolen – selvom den er klappet sammen – trods alt fylder forholdsvist meget plads i bagagerummet.
Når kørestolen skal bruges trykker man ned på sædet, og så åbner den sig op og bliver klar til brug.
Baghjulene kan tages af
Når en kørestol er klappet sammen vil den stadig fylde en del. Hvis du gerne vil gøre den mindre endnu kan baghjulet klikkes af på alle modellerne. Det sker ved at trykke på en knap i midten af baghjulet. Det åbner en lille kliklås, og derefter kan hjulet nemt tages af kørestolen.
Det har flere fordele at tage baghjulet af hvis kørestolen skal transporteres i en bil. For det første bliver den fysisk noget mindre af det. Samtidigt får den en facon som gør det lettere at have den liggende i bagagerummet. Endeligt fjerner du også noget vægt, så kørestolen vejer mindre når den skal løftes ind i bagagerummet.
Hvert baghjul vejer 2 kg, så ved at tage begge baghjul af fjerner du altså 4 kg vægt fra kørestolen.
Benstøtterne kan tages af
Den sidste lighed er muligheden for at tage benstøtterne af. Også dette kan gøres på alle kørestolsmodellerne, og kræver ikke brug af værktøj.
Hvis du skal transportere kørestolen giver det de samme fordele som vi netop beskrev med baghjulene.
Det hjælper desuden til at reducere vægten yderligere. Hver benstøtte vejer 1 kg, så her kan du altså fjerne yderligere 2 kg.
Det betyder med andre ord, at uanset hvilken kørestol du vælger kan du på meget kort tid fjerne 6 kg af vægten ved blot at tage baghjulene og benstøtterne af.
Hvilke typer dæk fås der til kørestole?
Der findes to forskellige typer dæk til kørestole. Begge typer har fordele og nogle ulemper som vi beskriver nærmere herunder. Vær desuden opmærksom på at det altid er muligt at udskifte dækkene på en eksisterende kørestol med en anden type dæk.
Massive gummidæk
Dette er den mest udbredte type dæk til kørestole, og også den type som de fleste kørestole leveres med når man køber en ny kørestol. Der er to fordele ved denne type dæk.
For det første er de punkterfrie kørestolsdæk, så der er ingen vedligehold på dem. De holder i mange år, og hvis de på et tidspunkt bliver slidt ned er de nemme at udskifte.
Derudover giver massive gummidæk en lav rullemodstand. Det kræver altså færre kræfter at skubbe kørestolen end ved luftdæk.
Ulempen ved punkterfrie dæk er til gengæld at personen der sidder i kørestolen i højere grad mærker ujævnheder på jorden når man kører. De fleste oplever dog ikke dette som et problem.
Luftdæk
Vi oplever ofte at kunder efterspørger luftdæk, fordi det er mere komfortabelt at køre med. For personen der sidder i kørestolen vil små bump på fortovet og lignende nemlig ikke føles i helt samme grad som ved massive gummidæk. Det afhænger dog i vid udstrækning af hvor hårdt man vælger at pumpe et luftdæk.
Er det medium pumpet mærkes små sten eller små huller i vejen ikke så meget. Til gengæld er det forholdsvist hårdt at skubbe kørestolen. Vælger du derimod at pumpe dækket hårdere bliver det nemmere at skubbe kørestolen, men til gengæld mærkes underlaget i højere grad.
Fordelene ved den ene dæktype er altså ulemperne ved den anden dæktype. Har du allerede en kørestol med luftdæk er det muligt at skifte dem ud med punkterfri kørestolsdæk og omvendt.
Husk, at vi hos LivetSomSenior.dk fører et bredt udvalg af dæk og slanger til kørestole. Uanset om kørestolen er købt hos os eller et andet sted vil du næsten altid kunne finde dæk og slanger som passer til din kørestol.
Hvor meget betyder kørestolens vægt?
Mange af vores kunder efterspørger en letvægts-kørestol – som regel fordi det skal være nemt at løfte den ind og ud af et bagagerum. Der er ikke nogen egentlig definition på hvad en kørestol højest må veje for at gå under definitionen letvægt, men hos LivetSomSenior lægger vi normalt skillelinjen ved 15-16 kg.
Når kørestolen er i brug har dens vægt næsten ingen betydning. Om kørestolen vejer 12 kg eller 20 kg giver ikke den store ændring i hvor mange kræfter det kræver selv at køre den eller for en ledsager at skubbe kørestolen.
Så længe der sidder en person i kørestolen er det i højere grad den samlede vægt – både personen og kørestolen – der har noget at sige.
Vægten har til gengæld meget at sige hvis den skal løftes ind i et bagagerum. I tabellen øverst i guiden kan du se hvor meget hver enkelt kørestolsmodel vejer. Husk på, at ved at tage baghjul og benstøtter af kan du fjerne 6 kg af vægten.
Kørestolens sædebredde og samlede bredde
En af de største forskelle på kørestole er hvor bredt et sæde den enkelte model fås med. For at finde ud af hvor bred en kørestol du har brug for skal du sætte dig på en stol og måle bredden over hofterne. Hvis kørestolen primært skal bruges udendørs skal du huske at lægge et par centimeter til for at give plads til overtøj.
Vi har kørestole i vores sortiment fra 40 cm og op til 51 cm i sædebredden. Nogle modeller fås kun i én størrelse, mens du ved andre kørestole kan få den samme model i forskellige bredder.
Vores to mest solgte størrelser er 44 cm og 48 cm.
Hvis kørestolen skal bruges indendørs skal du desuden huske at tage højde for hvor brede dørkarme boligen har. Desto bredere et sæde, desto bredere er kørestolen også samlet set. Ved at klikke dig ind på hver kørestolsmodel kan du se dens udvendige bredde.
Praktisk tilbehør til kørestole
Afhængigt af hvilken kørestol du vælger findes der forskelligt tilbehør som du kan overveje at tilkøbe. Mange af vores kunder vælger blandt andet at supplere med en god kørestolspude for at sidde så komfortabelt som muligt.
Inde på hver enkelt model er der mulighed for at vælge tilbehør, som passer til netop den model.
Hvis kørestolen skal bruges udendørs bør du desuden overveje at købe en behagelig kørepose, så kørestolen kan bruges uanset vejr og vind.
Klik her for at se vores køreposer.
Rampe til kørestol
I forbindelse med en kørestol kan det ofte være en god idé også at anskaffe sig en kørestolsrampe. Der findes mange forskellige ramper, både modeller til at have liggende mere eller mindre fast ét sted, og ramper som er nemme at have med i bagagerummet.
Derfor anbefaler vi at du også kigger på vores kørestolsramper for at se de mange muligheder der findes.
Leje af kørestol
Hvis du kun har brug for en kørestol i en kort periode kan du overveje at leje en kørestol i stedet. Vi udlejer kørestole fra vores kontor i Roskilde, så den skal altså afhentes og afleveres i Roskilde.
Hvis du er usikker på hvor meget en kørestol vil gavne i hverdagen kan det også være en fordel først at leje en kørestol i et par uger. På den måde får du en bedre fornemmelse af hvor meget du vil få den brugt, og du får måske også et bedre indblik i hvilke funktioner der kunne være rare at have på en ny kørestol.