Sådan fungerer vores ombytningsret
Hos LivetSomSenior.dk vil vi gerne have, at du bliver glad for din nye stol. Når du køber en hvilestol hos os tilbyder vi derfor altid at du kan prøve din stol i 10 dage inden du beslutter dig. Hvis du i løbet af de 10 dage gerne vil have stolen ombyttet til en anden model, skal du blot kontakte os og herefter ombytter vi stolen. Hvis du fortryder dit køb kan du returnere hvilestolen.
10 dages prøve
Hvis du ikke sidder godt i din nye otiumstol eller hvis størrelsen ikke passer, kan du gratis ombytte stolen til en anden model eller størrelse.
Hvis du bestiller en ombytning af din hvilestol planlægger vi en afhentning af stolen. Vores fragtmand kommer og henter stolen på din adresse. Vi forsøger så vidt muligt at levere den nye stol samtidigt.
Hvor hurtigt vi ombytter din stol afhænger af hvilken model du vælger i stedet. Hvis du vælger en lagervare ombytter vi indenfor 5 - 10 dage. Hvis du vælger en bestillingsvare må du regne med 4 - 8 uger.
Du kan ombytte din hvilestol én gang.
Returnering og tilbagebetaling af købsbeløb
Hvis du fortryder dit køb skal du kontakte os indenfor 10 dage og vi vil planlægge en afhentning af stolen. Herefter får du beløbet refunderet til din konto fratrukket 1.500 kr. i returfragt.
Vores fragtmand kommer og henter stolen på din adresse.
Hvilestolen kun være brugt som normalt. Den må ikke være ødelagt af fx husdyr, cigaretrøg, pletter eller lignende.
Hvad koster det?
Det sker... | Du betaler... |
---|---|
Du modtager din hvilestol og beholder den. | Du betaler kun stolens pris. |
Du modtager din hvilestol, og ombytter den, og beholder den nye stol. | Du betaler prisen for den stol du beholder. |
Du modtager din nye stol og returnerer den indenfor 10 dage. | Vi refunderer dine penge fratrukket 1.500 kr. |
Du modtager din nye hvilestol. Derefter ombytter du den til en anden model. Til sidst returnerer du den ombyttede stol. | Vi refunderer dine penge fratrukket 1.500 kr. |
Bemærk: Hvis du får ombyttet til en model, der koster mere end originalkøbet, betaler du differencen. Hvis den nye model koster mindre får du differencen refunderet. For at få ombyttet din hvilestol må den kun være brugt som normalt. Den må ikke være ødelagt af fx husdyr, cigaretrøg, pletter eller lignende.
Hvad gør I med de stole I får tilbage?
De stole vi får retur sælger vi i vores outlet, nyhedsbreve og showroom i Roskilde. Alle de stole vi leverer ved normalt køb her på hjemmesiden er selvfølgelig nye stole.
Inden en brugt hvilestol bliver solgt gennemgår den en grundig rengøring. Du kan derfor af og til gøre en god handel hos os.