Tena til mænd

Lider du som mand af inkontinens er det vigtigt, at du bruger nogle indlæg, som for det første kan modstå de ufrivillige vandladninger, og at indlægget samtidigt er komfortabelt at bruge. Mandens anatomi er væsentligt forskelligt fra kvindens, og Tena har derfor udviklet en særlig serie af inkontinens-produkter til netop mænd.

Indlæggende er skålformet, så de giver en tæt pasform, og giver dig den nødvendige beskyttelse. De har samtidigt en klæbestrimmel, så de bliver siddende i den bedste position. Under denne kategori finder du tre forskellige indlæg, der alle er udformet som en voksenble, samt en Tena bukseble. Endeligt fører vi også Tena Pants Plus, som er inkontinens-underbukser, der kan bruges af både mænd og kvinder.

8 vare(r)

pr. side

8 vare(r)

pr. side


Tena for mænd er særligt fremstillet til mandens anatomi

Som mand findes der indenfor Tena's bleer til voksne mænd forholdsvist mange forskellige muligheder. Deres primære produkter indenfor herre-kategorien er dem, som hedder "Tena for mænd". De fås i fire forskellige typer, kaldet "level 1", "level 2", "level 3" og "level 4".

De tre førstnævnte har næsten samme facon, men sugeevnen er forskellig, hvor level 1 har den laveste sugeevne.

Derefter kommer Tena level 4, der i modsætning til de andre tre voksenbleer er udformet som underbukser. En bukseble er for mange lettere at bruge, da den både sidder bedre, og har en højere sugeevne.

Derudover fører vi to andre Tena-produkter, der begge også kan bruges til bleer til voksne mænd. Det ene er deres Tena Pants Plus, som fås i forskellige størrelser fra Small til XL. Det andet er Tena Flex, som er blebukser med ekstra høj sugeevne.


Hvor ofte oplever mænd inkontinens?

Da inkontinens stadig betragtes som et stort tabu, er der mange, som helt afholder sig fra at tale med andre om problemet. Selv ens egen læge finder mange det for pinligt eller privat at dele det med. Derfor er det svært at lave nøjagtige opgørelser. Der blev imidlertid lavet en stor europæisk undersøgelse indenfor området i 2012. Den viste, at omkring 80.000 danske mænd led af inkontinens.

Uanset om man lider af inkontinens i mild eller svær grad er det vigtigt, at man får drøftet problemet med andre. Inkontinens kan have en markant effekt på ens lyst til at være i socialt samvær med andre, og bidrager ofte til en markant ringere livskvalitet.

Undersøgelsen viste desuden, at hen ved 40% af de mænd, som havde symptomer på inkontinens, ventede et helt år før de opsøgte deres læge. Der findes i dag mange produkter på markedet, som gør det muligt at opretholde en normal hverdag til trods for inkontinensen. Hos LivetSomSenior samarbejder vi med Tena, som er en af de førende producenter i verden af inkontinens-produkter. Produkterne varierer meget i type og udseende. Vi har nøje udvalgt hvilke produkter vi fører fra Tena, så alle vores kunder kan finde en egnet voksenble i vores sortiment. De bleer og indlæg vi fører er blandt andet:

- Tena for mænd, level 1 – indlæg til dig, som lækker lidt urin af og til, og typisk kun et par dråber af gangen
- Tena for mænd, level 2 – hvis du har større vandladninger, og ikke selv kan kontrollere hvornår de kommer
- Tena for mænd, level 3 – til svær inkontinens, hvor du ikke tisser så ofte, men til gengæld meget af gangen
- Bleer med en ”bukseble” pasform, som ligner almindeligt mønstrede underbukser. De egner sig til personer med kraftig inkontinens, muligvis også med afførings-inkontinens.
- Tena Pants Plus, der også er formet som en bukseble. Denne voksenble kan både bruges af mænd og kvinder.



Findes der andre hjælpemidler end en voksenble?

Bleer, indlæg, bind og lignende engangsprodukter er uden tvivl den mest udbredte metode til at håndtere inkontinens med ufrivillig vandladning. Der findes en række andre hjælpemidler på markedet, som også i nogen grad kan give samme oplevelse. En af mulighederne er et ”system”, som du bærer på kroppen. Det opsamler urinen i en beholder, som er placeret rundt om benet. Mange synes, at det lyder tiltalende, fordi man så ikke skal bruge en ble. Til gengæld skal systemet ”tages på”, og opsamlingsdunken sidder rundt om benet. Derfor er det ikke videre komfortabelt, ligesom det kræver næsten fuld afklædning, når du skal tage det af eller på.

Derfor vælger de fleste, at bruge en voksenble. De er ofte pakket stykvis, så de er nemme at have med i tasken. Derudover er det en diskret løsning, som du nemt kan bruge, uden at andre bemærker det. Når det er tid til at udskifte bleen kræver det kun et hurtigt toiletbesøg, og flere af Tena’s produkter er desuden forsynet med en vådindikator.



Er der sammenhæng mellem prostatakræft og inkontinens?

Man kan ikke uden videre konkludere, at inkontinens altid skyldes prostatakræft, men der ses ofte sammenfald mellem de to lidelser. Ved stressinkontinens ses det ofte som følgerne af en operation, hvor ”lukkemekanismen” fjernes ved blærehalsen. Det medfører, at urinrøret udsættes for et større tryk, og manglende styrke her vil kunne medføre inkontinens.

Begynder du at opleve inkontinens, skal du prøve at føre en dagbog over en periode på 3-7 dage. Skriv ned hver gang du drikker med tidspunktet og hvor meget, og hvor ofte du går på toilettet. Derudover skal du nøje holde øje med hvornår du oplever ufrivillig vandladning. Disse informationer skal din læge bruge, så I sammen kan tale om problemet. I den forbindelse laves der ofte en undersøgelse for prostatakræft.



Hvad dækker begrebet ”stressinkontinens” over?

Når mænd oplever inkontinens er det ofte i form af små dryp henover dagen, og i sjældnere omfang større vandladninger. Årsagen kan af og til findes i en forstørret prostata. Den udvidede prostata betyder, at urinen har svært ved at passere under toiletbesøg.

Det samme kan ske som følge af en prostataoperation. I de tilfælde betegnes lidelsen som stressinkontinens, hvor manden enten drypper af og til, eller specifikt når man f.eks. hoster, nyser, griner eller dyrker motion.

?>
Vi anvender cookies til at håndtere navigation, statistik og huske hvad du kommer i indkøbskurven. Læs mere om Cookies
x