I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Varmepuder

4 vare(r)

pr. side

  • Beuer HK25 varmepude (40x30 cm.)

    - Klik her for at se alle vores varmepuder

    Her får du en god og behagelig varmepude, som med sin størrelse på 40x30 cm er bredt anvendelig.

    Varmepuden kan f.eks. anvendes mens du sidder i sofaen, lænestolen, eller når du ligger i sengen.

    Puden overholder oeko-tex kravene
    En af de mest udbredte mærkningsordninger indenfor tekstiler er "Oeko-tex" mærket (tidligere kaldet "ØKO-TEX). Mærkningsordningen dikterer blandt andet at der ikke må være kemiske stoffer i tekstilerne, og mærket er din garanti som forbruger for et godt og gennemtestet produkt, hvor der er taget hensyn til din sundhed.

    3 varmeniveauer
    Det er forskelligt hvor høj en temperatur man ønsker af sin varmepude. Det afhænger for eksempel af hvor på kroppen den skal bruges, og om man blot skal bruge den kortvarigt eller om man skal sidde med den i længere tid.

    Beuer HK25 har tre forskellige varmeniveauer, som nemt vælges ved hjælp af betjeningsknappen på ledningen.

    Puden slukker automatisk
    I dag bør en elektrisk varmepude altid have indbygget en funktion der automatisk slukker den - og Beuer HK25 er selvfølgeligt ingen undtagelse.

    Derfor slukker den automatisk efter 90 minutter.

    Når du selv slukker puden efter brug er det vigtigt, at du giver den tid til at køle af før den pakkes sammen.

    Betrækket tåler maskinvask
    Det behagelige bomuldsbetræk kan nemt tages af puden. Det tåler maskinvask op til 40 grader. Når du har vasket betrækket skal det være helt tørt før du sætter det på puden igen.

    Se en video-præsentation af puden
    I videoen herunder kan du se hvordan puden tager sig ud i virkeligheden, og hvor nemt det er at vælge den ønskede temperatur-indstilling:

    Vis detaljer
    399,00 DKK

  • Bosotherm 1200 varmepude (40x30 cm.)

    - Klik her for at se alle vores varmepuder

    Med Bosotherm 1200 får du en god og almindelig varmepude på 40x30 cm.

    Vælg mellem 3 varme-niveauer
    Ved hjælp af den simple betjeningsknap på ledningen kan du hurtigt og nemt vælge hvilket af de tre varmeniveauer du ønsker.

    De forskellige varmeniveauer er en af de store fordele ved en elektrisk varmepude. Hvor meget puden skal varme afhænger nemlig både af dine egne præferencer og af hvor på kroppen puden skal varmes op. Desto mere musklerne er anspændt, desto højere varme vil der typisk være behov for.

    Automatisk afbryder
    Det er selvfølgeligt vigtigt at du husker at slukke puden efter brug - men skulle du alligevel glemme det sørger den indbyggede timer-funktion for at slukke for puden efter 90 minutter.

    Vaskbart betræk
    Betrækket er lavet i blødt og behageligt bomuld. Det kan nemt tages af og tåler maskinvask på op til 40 grader.

    Når du har vasket betrækket er det vigtigt at du lader det tørre helt før du sætter det på puden og tager den i brug igen.

    Vis detaljer
    369,00 DKK

    Ikke på lager

  • Varmepude til mikroovn, 25x30 cm.

    - Klik her for at se alle vores varmepuder

    I modsætning til elektriske varmepuder - som kræver strøm - kan denne nemt og hurtigt varmes op i en mikroovn. Det er der flere fordele ved:

    - Du behøver ikke sidde i nærheden af en stikkontakt

    - Du slipper for at have en ledning liggende, så det er lettere at få puden til at ligge rigtigt

    - Elektriske varmepuder er ikke nær så fleksible, da de indeholder et varme-legeme som gør dem en anelse stive i det

    - Der er ingen fare for at glemme at slukke for varmepuden

    Varmepuden er lavet med et kraftigt bomuldsbetræk som er fyldt med kirsebærsten. Opvarmning i mikroovn tager 2-3 minutter afhængigt af den valgte effekt.

    Den kan desuden anvendes til nedkøling - hvilket dog kræver at den ligger i fryseren nogle timer forinden for at blive tilstrækkeligt kold.

    Vis detaljer
    100,00 DKK

  • Varmepude til mikroovn, 14x33 cm.

    - Klik her for at se alle vores varmepuder

    Flotte varmepuder til mikroovnen med farverige designs. Varmepuderne er fyldt med kirsebærsten, som nemt og hurtigt varmes op i mikroovnen.

    Puderne er lavet med et betræk i bomuld. Den måler 14x33 cm, og kommer assorteret i rød eller blå. Der er altså ikke mulighed for at vælge en bestemt farve.

    Vis detaljer
    125,00 DKK

4 vare(r)

pr. side


En varmepude afhjælper muskelspændinger

Hvis du af og til døjer med muskelspændinger er en varmepude et ideelt redskab at have ved hånden. En varmepude opvarmer musklerne, og gør det muligt for dem at slappe af. Derudover giver varmen en rar og beroligende fornemmelse i kroppen – særligt på de mørke og kolde vinteraftener.

Varmepuder kan f.eks. bruges mens du sidder i sofaen, i en lænestol eller hvis du ligger i sengen. Den har desuden mange anvendelsesmuligheder. Er nakken anspændt kan du f.eks. have varmepuden liggende henover dine skuldre mens du sidder i sofaen.

En varmepude kan også anvendes hvis du lider af seneskedehindebetændelse. Rigtigt mange danskere får på et eller andet tidspunkt i deres liv seneskedehindebetændelse som følge af en overbelastning. Et af de mest udsatte områder er normalt enten håndleddet eller underarmen.

For at komme betændelsestilstanden til livs er det vigtigste at du stopper med de aktiviteter der har forårsaget betændelsen. Derefter skal dine sener og muskler så have mulighed for at hvile – og til det formål har de brug for varme. Når vores muskler og sener bliver opvarmet bliver de mere afslappede, og du undgår at komme til at anspænde dem unødigt. Hvis det er underarmen eller håndleddet anbefaler vi at du lægger puden rundt om armen, og lader den sidde et godt stykke tid mens du f.eks. ser fjernsyn. Hold så vidt muligt armen helt i ro, så varmen fra din varmepude får tid til at løsne op for anspændtheden.

Varmepuder kan også bruges til andre dele af kroppen såsom benene eller fødderne.



Varmepuder fås i forskellige størrelser

Har du behov for at få opvarmet et større område end hvad en varmepude kan klare, kan du overveje et varmetæppe. Et varmetæppe fungerer efter nøjagtigt samme princip, men er væsentligt større end en varmepude. Fordi det er større er et varmetæppe selvfølgeligt også noget dyrere – og det er kun i sjældne tilfælde at man har behov for a få opvarmet et så stort areal.

Derfor anbefaler vi at du starter med en varmepude. Den vil i langt de fleste tilfælde være stor nok til at kunne opvarme de anspændte muskler, og så er den desuden væsentligt lettere at håndtere.

En varmepude måler typisk 30x40 cm. Det er stort nok til at den for eksempel kan dække henover skuldrene eller hele underarmen – men stadig så lille, at den er nem at håndtere.



Skal du vælge en varmepude til mikroovn eller en elektrisk varmepude med ledning?

Indenfor varmepuder findes der to typer:

- En varmepude til mikroovn, som indeholder en slags korn der bliver opvarmet
- En el-varmepude, som tilsluttes stikkontakten

En varmepude der opvarmes i mikroovnen har den fordel, at den ikke kræver strøm. Derudover kan man faktisk relativt lave den selv – så det kan altså være en meget billig løsning.

Omvendt har den type varmepuder den ulempe, at det er svært at styre hvilken temperatur de får. Varmen er desuden ikke konstant – den aftager i takt med at kornene i puden afkøles. Derfor er man nødt til at varme den op til en meget høj temperatur hvis den skal kunne holde varmen i mere end 5-10 minutter.

En varmepude med ledning har derimod en konstant temperatur. Den indeholder nemlig små varmelegemer, som fordi den er tilsluttet strøm kan holde varmen hele tiden. Derudover kan du – normalt ved hjælp af en lille betjeningsknap på selve ledningen – vælge mellem forskellige varmeniveauer.

Selvom en hjemmelavet varmepude der opvarmes i mikroovnen er en billig løsning, så har den altså alligevel nogle ulemper sammenlignet med en rigtig varmepude.



Flere varme-niveauer i en elektrisk varmepude er en stor fordel

Som vi skrev længere oppe, så er det en stor fordel når en elektrisk varmepude har flere temperatur-niveauer. Alt efter hvor på kroppen puden skal bruges er der nemlig forskel på hvor meget varme der er behov for. Ved håndleddet er huden meget tynd, og derfor vil man i de fleste tilfælde kunne nøjes med en relativt lav temperatur dér. Det samme gælder for fødderne.

Ved ryggen og skuldrene vil mange til gengæld foretrække en højere temperatur, da der for det første er tale om større muskelgrupper, men også fordi varmen skal ”trænge længere ind” for at give den optimale effekt.

Elektriske varmepuder har typisk tre forskellige niveauer at vælge mellem. Der er dog forskel på hvor mange watt hver enkelt pude er på, og det laveste niveau på én varmepude giver derfor ikke nødvendigvis samme mængde varme som laveste niveau på en anden elektrisk varmepude.



Varmepuder bør altid have en automatisk afbryder

En elektrisk varmepude indeholder varmelegmer som opvarmes ved hjælp af strøm. Derfor bør de altid kun være tændte når de er i brug. Når ikke du bruger varmepuden anbefaler vi, at du tager stikket ud af stikkontakten.

Heldigvis har de fleste elektriske varmepuder i dag en indbygget afbryder så varmepuden selv slukker/afbryder efter et givent stykke tid, f.eks. 90 minutter.

Når du køber en varmepude bør du være opmærksom på om den har en indbygget afbryder. Det er heldigvis tilfældet på langt de fleste puder i dag, men der er stadig nogle billige modeller som ikke har funktionen. Vælger du sådan en skal du altså huske at tage den ud af stikket hver gang du er færdig med at bruge den.