I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Blodtryksmålere

Med en god blodtryksmåler kan du løbende holde øje med om dit blodtryk udvikler sig over tid. I denne kategori finder du vores udvalg af gode blodtryksmålere fra Omron, som er en af verdens førende virksomheder indenfor udvikling af blodtryksapparater.

2 vare(r)

pr. side

2 vare(r)

pr. side


Hvordan virker en blodtryksmåler?

Næsten alle har på et eller flere tidspunkter i livet prøvet at få målt sit blodtryk. Det er blandt andet noget der gøres under forebyggende besøg hos ens læge, men der er også en stigende interesse for selv at købe en blodtryksmåler.

Fremfor blot at slå ens tal eller resultat op på en skala anbefaler vi imidlertid, at man først læser lidt om hvordan blodtryksmåling virker, og hvad de forskellige tal egentligt betyder. På den måde får du en bedre forståelse for blodtrykkets betydning, og det bliver lettere at forholde sig til et for højt eller for lavt blodtryk.

At måle blodtrykket er en hurtig og enkel metode til at få belyst både hjertets og blodkarrenes tilstand på.

En blodtryksmåler består af to dele:

- En såkaldt ”manchet”, som er en slags bælte med velcro-lukning der spændes rundt om håndleddet eller overarmen. En manchet indeholder en oppustelig ballon, og den kan derfor skabe et tryk mod armen når ballonen pustes op.
- Et blodtryksapparat, som manchetten er koblet til ved hjælp af en ledning

Der findes mange blodtryksmålere på markedet, og de kan derfor variere lidt i udseende fra mærke til mærke, men den grundlæggende funktion og måden hvorpå blodtrykket måles er identisk.

Selve princippet bag blodtryksmåling består i at lukke for blodomløbet til armen ved at puste luft i manchetten. Det lukker af, så blodet ikke kan passere området ved manchetten. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten, så blodet igen får mulighed for at strømme ud i armen.

Når trykket fjernes ved langsomt at lukke luften ud vil hjertets slag bevirke at blodet strømmer ud til armen med et givent tryk – og det tryk registrerer blodtryksmåleren. Dette tryk kaldes i daglig tale den højeste værdi, og har den faglige betegnelse ”det systoliske tryk”.

På et tidspunkt vil trykket fra blodet overstige det ydre tryk som manchetten giver. På dét tidspunkt registreres ”det diastoliske blodtryk”, som er den laveste værdi i et opgjort blodtryk. Derefter kan du på blodtryksapparatet læse resultatet – f.eks. ”140/90” – og i daglig tale ”140 over 90”. Vi kommer nærmere ind på skalaen og tallenes betydning senere.



Hvorfor er det vigtigt at kende sit blodtryk?

Rigtigt mange danskere lider af enten for lavt eller for højt et blodtryk. Det er imidlertid en farlig lidelse, da man i mange tilfælde ikke selv kan mærke det i hverdagen. Et forhøjet blodtryk giver blandt andet øget risiko for sygdomme som hjertekramper og blodpropper. Studier har desuden vist at forhøjet blodtryk er den vigtigste årsag til hjertekredsløbs-sygdomme.

Her i den vestlige verden anses forhøjet blodtryk som et af de største sundhedsmæssige problemer. I mange tilfælde hænger et højt blodtryk sammen med eventuel overvægt eller diabetes.

Ved løbende at følge dit blodtryk får du altså et godt og fornuftigt indblik i din egen sundhed. Der findes desuden mange blodtrykssænkende behandlingsformer i dag, så i forhold til tidligere er det blevet nemt at gøre noget ved – hvis man vel at mærke er bekendt med ens blodtryk.



Hvad er forskellen på blodtryksmåling ved overarm og underarm?

Både hos LivetSomSenior og de fleste andre forhandlere kan man købe blodtryksmålere til brug på enten overarmen eller på håndleddet/underarmen. Som udgangspunkt er overarmen altid at anbefale. På overarmen er blodtrykket nemlig højere, og målingerne bliver derfor mere nøjagtige.

Omvendt er det i mange tilfælde hurtigere at lave en måling på håndleddet, da man så blot skal trække lidt op i skjorten eller trøjen. Derudover har et blodtryksapparat til håndleddet den fordel, at alt ”hænger sammen”. Der sidder altså en lille skærm på selve velcro-båndet, så du skal ikke rode med ledninger eller holde styr på forskellige enheder.

Når man får målt sit blodtryk hos lægen eller på sygehuset er det altid på overarmen. Det skal dog tilføjes, at man ved måling på overarmen kan få behov for en større eller mindre manchette. Blodtryksmålere leveres altid med en manchette, som er godkendt til en given omkreds på armen, f.eks. fra 22 til 42 cm. I nogle tilfælde kan man så købe en større eller mindre manchette i løssalg hvis det bliver nødvendigt.



En Omron blodtryksmåler er blandt de bedste på markedet

Der findes et stort udvalg indenfor blodtryksmålere, og i forhold til tidligere er det ikke længere et særprodukt, som kun findes hos specialiserede forhandlere. Derfor er det vigtigt at du kender til følgende to forkortelser:

BHS – British Hypertension Society
ESH – European Society of Hypertension

Som navnet antyder, så er der tale om to organisationer som begge har til formål at kvalitetssikre udstyr til blodtryksmåling. Omron er det førende mærke indenfor branchen, og deres blodtryksmålere bliver som minimum altid testet og kvalitetsgodkendt under en af de to organisationer og standardiseringer.

Det betyder at du som kunde trygt kan købe en Omron blodtryksmåler uden at skulle sætte dig ind i lange og tekniske forklaringer.

Omron har et meget stort sortiment af forskelligt udstyr til blodtryksmåling – lige fra billige modeller til brug i hjemmet over til yderst komplekse løsninger til praktiserende læger og sygehuse. Hos LivetSomSenior har vi valgt at gøre det simpelt for dig som kunde ved kun at tilbyde de modeller som er bedst egnede til egenbrug.



Hvad er et fornuftigt blodtryk hos ældre?

Selvom alle mennesker er forskellige, så er der alligevel nogle ret faste rammer for hvad blodtrykket bør ligge på. Det kan groft sagt deles op i tre kategorier:

For lavt blodtryk: 100/60 eller derunder
Normalt blodtryk: 120/80
Forhøjet blodtryk: 140/90 ved personer under 60 år og 150/90 for personer over 60 år

Hvis dit blodtryk ligger et sted mellem normalt og forhøjet vil der stadig være helbredsmæssige fordele ved at få det bragt ned til et lavere niveau. For at kunne påvirke dit blodtryk i en positiv retning bør du starte med at identificere årsagen til det nuværende niveau. Det er noget du som udgangspunkt bør gøre i samarbejde med din læge, men nogle af årsagerne er bl.a. overvægt, stress, rygning og usund kost.



Mit blodtryk er for højt – hvad skal jeg gøre?

Har du forhøjet blodtryk er det vigtigt at få taget hånd om det. Det er imidlertidig vigtigt at nævne, at det ikke er noget der kan gøres fra den ene dag til den anden, men derimod en proces der i visse tilfælde kan være langvarig.

Derfor bør du konsultere din læge, så I i samarbejde kan tilrettelægge et personligt forløb som har til formål at normalisere blodtrykket. Ofte vil det f.eks. indebære omlægning af kosten, mere motion og eventuelt et rygestop. Hvis det forhøjede blodfortryk kan relateres til stress er det selvfølgeligt vigtigt at det håndteres efter de normale metoder for stress-håndtering.

Lægen har desuden mulighed for at ordinære en række medicinske præparater som har en blodtrykssænkende effekt. Flere eksperter anbefaler imidlertid at man starter med en livsstilsændring hvor der tages hånd om årsagerne fremfor blot at bruge medicin.