Her får du en rigtig flot og elegant damesko fra danske New Feet. I denne sko går komfort og design hånd i hånd, og når du står med skoen i hånden, så mærker du virkeligt, at du lige har modtaget et kvalitetsprodukt.
Skoen er syet i en blanding af glat sort kalveskind og ruskind. Men det som gør denne sko helt særlig er det strækskind, som sidder henover forfoden. Det gør, at dine tæer har god plads, og du vil ikke føle at de bliver klemt og mast. Modellen er en af de bredeste i New Feets sortiment.
Skoen lukkes både med lynlås og almindelig snørebånd. Det giver gode indstillingsmuligheder, og du kan nemt få skoen til at sidde perfekt på foden. Det betyder også, at skoen er nem at få på og af igen. Det er især en fordel, hvis du fx har gigt i fingrene.
Inde i skoen ligger der en 6 mm stødabsorberende sål, som er meget behagelig at gå på. Det er den samme sål, som vi kender det fra al New Feets fodtøj. Hvis du har behov for det, så kan du naturligvis udskifte sålen med dine egne individuelle indlæg.
Model: 212-24-210 / 212-24