- Forside
- I hjemmet
- Soveværelset
- Glidelagner
Glidelagner
Hvordan virker et glidelagen?
Glidelagner er et forholdsvist ukendt hjælpemiddel. Faktisk er det mere eller mindre kun ergoterapeuter og personalet på plejehjem der er bekendte med hvad et glidelagen eller glidestykke er. Det er en skam, fordi faktisk er der rigtigt mange der kan have stor gavn af at bruge et glidelagen når de sover.
Et glidelagen gør det nemlig væsentligt lettere at vende sig i sengen om natten. Det er fremstillet i nylon med en meget friktionsfri overflade, og er formet som et ”rør”. Man ligger det så henover sengen, og fordi det er formet som et rør betyder det, at der er to glatte overflader som kommer til at ligge ovenpå hinanden.
De glatte overflader gør det muligt at dreje rundt i sengen, fordi de så ”følger med”. Ved et almindeligt lagen er man nødt til at løfte kroppen fra lagnet før man kan vende sig rundt. Det er særligt besværligt for blandt andet gravide og ældre.
Hvordan glidelagnet ligger i forhold til det almindelige lagen er lidt en smagssag. Det virker bedst ved at ligge oven på dit almindelige lagen, fordi du så får den bedst mulige friktion.
Der er imidlertid nogen der foretrækker at have det liggende under deres almindelige lagen. Dels fordi et almindeligt lagen for mange føles rarere mod huden, men også fordi at man ellers kan komme til at skubbe glidelagnet væk fra dets plads i løbet af natten – og så forsvinder effekten selvfølgeligt.