Dørtrinsløsninger

I denne kategori finder du vores forskellige løsninger, som gør dit hjem nemt at komme rundt i med kørestol eller rollator. Bruger du en af de to dele - eller er du blot svagt gående - har du sikkert erfaret hvordan dørtrin tit kan være en svær forhindring. Det er heldigvis en forhindring, der er nem og billig at løse, men ikke desto mindre ser vi desværre ofte, at folk ikke ved hvor nemt det egentligt er.

Hvis du ønsker en permanent løsning anbefaler vi, at du afmonterer de nuværende dørtrin, og erstatter dem med dørskinner. En dørskinne er en aluminiums-profil, som dækker det hul, som det afmonterede dørtrin efterlader. Skinnen har en poleret overflade, og champagne-farven giver den et lidt eksklusivt udseende. Farven passer godt til både trægulve og gulvtæpper.

Alternativt kan du i stedet prøve vores dørtrinsramper. Fordelen ved ramperne er, at du ikke behøves fjerne de nuværende dørtrin. En dørtrinsrampe er - ligesom dørskinnerne - lavet i aluminium. Efter montering skaber de en lille bakke, så dørtrinet ikke længere har en stejl kant. Dørtrinsrampen har en skridsikker belægning på overfladen. Den kan nemt sættes fast på det nuværende dørtrin med to små skruer.