I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Sammenklappelig stok

- Klik her for at se alle vores stokke

Herunder kan du se alle de stokke i vores sortiment, som er sammenklappelige.

Stokke er et godt redskab til at støtte når du går – men samtidigt er de upraktiske at have med rundt, hvis du kun har brug for den af og til. En almindelig stok er lang og uhåndterbar, og mange lader den derfor blive hjemme, selvom de kunne have gavn af hele tiden at have en stok ved hånden.

En foldbar/sammenklappelig stok fylder normalt omkring 25 cm. i sammenfoldet tilstand – lidt kortere end et normalt stykke papir. Derfor passer de nemt ned i tasken.


En sammenklappelig/foldbar stok har mange fordele

Med en foldbar stok kan du nemt undgå de vanskeligheder, som det af og til giver, når du har en stok i fuld længde med, og skal sætte den fra dig. Det giver en helt anden frihed og fleksibilitet, og du vil hurtigt erfare, at du ikke længere lader stokken blive hjemme, fordi du finder den besværlig at have med rundt. En sammenklappelig stok fylder normalt omkring 30 centimeter, og kan derfor nemt være i tasken. Det gør en sammenklappelig stok ideel til længere ture, hvor du ikke på forhånd ved, om du får brug for den.


Alle kan nemt og hurtigt folde en stok

Alle vores sammenklappelige stokke er nemme at lukke sammen. Du trækker blot de to led lidt fra hinanden, og derefter kan de drejes op. Alle leddene sidder sammen med en indvendig snor/fjeder, som kan holde til at blive åbnet og lukket mange gange. En sammenklappelig stok fylder typisk 25-30 cm. i foldet tilstand. Når stokken er foldet ud, er det svært i det hele taget at se, at der er tale om en sammenklappelig stok. Alle vores foldbare stokke er lavet i kraftig aluminium, så de er robuste og stabile. Det er muligt at tilkøbe en lille klips til din rejsestok, så den ikke tager skade, hvis den pakkes ned sammen med andet bagage. Den bruges ved først at folde stokken sammen, hvorefter du kan trække klipsen ned over den. Er du ved at bestille en sammenklappelig stok, og ønsker samtidigt en klips, skal du først lægge stokken i indkøbskurven. Derefter kan du enten - på den side hvor du ser indholdet af din indkøbskurv - rulle lidt ned, hvor kompatibelt tilbehør så vises. Ellers kan du bagefter gå til "Stokke" > "Tilbehør", og vælge det ekstra udstyr, som du vil bestille med.


Tilpas højden på din stok

På alle vores foldbare stokke er det muligt at ændre højden. Hvis du klikker dig ind på den enkelte stok kan du se præcist indenfor hvilket interval den kan justeres – altså hvor høj og lav den kan blive. Der sidder en lille sikkerhedslås, som blot trykkes ind, og derefter kan du regulere højden. Det tager kun kort tid, og er nemt at gøre. Vi anbefaler, at du altid sørger for, at få tilpasset stokken til den rigtige højde, afhængigt af om du går med eller uden sko. Bruger du en stok i forkert højde over længere tid kan du påføre dig selv smerter i skulderen, og stokken giver heller ikke den nødvendige støtte, hvis ikke højden passer. Det fremgår af overskriften og beskrivelsen for hver enkelt stok, om der er tale om en højdeindstillelig stok, eller om den er med fast højde.


Foldestokke fås med alle typer greb

Indenfor denne kategori tilbyder vi stokke med tre forskellige typer greb:

Derby-grebet
Dette greb er det mest udbredte, og vi har altid mindst 4-5 forskellige modeller indenfor sammenklappelige stokke på lager, som er med derby-greb.

Sammenklappelig stok med anatomisk greb
Har du på grund af smerter i hånden eller håndleddet brug for en stok med et ergonomisk/anatomisk greb, har vi flere forskellige modeller at vælge fra indenfor sammenklappelige stokke. Vær dog opmærksom på, at et anatomisk greb er væsentligt større. Derfor vil en sammenklappelig stok med anatomisk greb altså optage mere plads i tasken - primært i tykkelsen, men også en anelse i længden.

Vælger du en foldbar stok med anatomisk greb skal du være opmærksom på, at de altid er fremstillet til enten højre eller venstre hånd. Det er den eneste grebs-type, som er forskelligt fra hånd til hånd. Ved de stokke bliver du under bestillings-processen bedt om at vælge hvorvidt din stok skal passe til højre eller venstre hånd. Foldbar stok med lille greb Den sidste type greb, som vi tilbyder indenfor sammenklappelige stokke og foldbare stokke, er et såkaldt lille greb - også kaldet "petite". Vi fører en særlig serie af foldbare stokke kaldet "Tea-party"-serien, som alle har denne type greb. Det er foldbare stokke inspireret af gamle tiders te-selskaber, hvor stokkens funktion i lige så høj var, at underbygge ens udstråling, som at give egentligt støtte når man går.


En sammenklappelig stok kan være i tasken

Den største fordel ved en sammenklappelig stok er uden tvivl, at den er nem at have med rundt. Går du altid med stok er behovet måske ikke så stort, men for alle, som kun lejlighedsvist har brug for ekstra støtte, er en sammenklappelig stok et godt valg. De er for det første forholdsvist billige, og så kan den - når den er sammenklappet - nemt være i en almindelig taske eller rygsæk.