I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Alt tilbehør til rollatorer

Her finder du vores udvalg af forskelligt praktisk tilbehør til vores rollatorer. Hvis du søger tilbehør til et bestemt mærke kan du gøre brug af vores underkategorier:

- Tilbehør til rollatorer fra Topro

- Tilbehør til rollatorer fra TrustCare

- Tilbehør til rollatorer fra Mobilex

1 til 20 ud af 24

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

1 til 20 ud af 24

pr. side

Side:
  1. 1
  2. 2

En slæbebremse gør det lettere at styre din rollator

For førstegangsbrugere kan en rollator af og til virke lidt for "livlig". Det er blandt andet særligt hvis man går i lidt bakkede områder, hvor det går nedad. I de tilfælde kommer man nemt til at føle at rollatoren glider fra en, og at man næsten bliver trukket afsted med den.

Derfor kan en slæbebremse være et rigtigt godt redskab i den første periode. Slæbebremsen monteres ved et af rollatorens hjul. Den har så et lille indbygget hjul, som trykker let på rollatorens hjul - og skaber dermed lidt modstand. Det betyder, at der skal bruges lidt flere kræfter på at skubbe rollatoren, men samtidigt betyder det også, at rollatoren ikke glider fra dig.

Som det ses på billedet af vores slæbebremse, så har den en tommelskrue ovenpå. Den kan bruges til at justere hvor meget eller lidt modstand der ønskes. I starten vil man ofte spænde den forholdsvist godt til - og efterhånden som man får bedre og bedre kontrol over rollatoren, kan den så løbende løsnes, indtil man kan betjene rollatoren helt uden slæbebremsens assistance.

Det er vigtigt at bemærke, at det kræver flere armkræfter at gå med rollator når man bruger slæbebremse, da den jo bliver hårdere at skubbe fremad.


Med en stokkeholder kan du nemt få stokken med

Et andet utroligt praktisk tilkøb til rollatorer er en stokkeholder. Mange tænker slet ikke over at muligheden findes, og de har derfor deres stok liggende i indkøbskurven foran. Det er særdeles upraktisk. For det første er stokken væsentligt for lang, og den stikker derfor et godt stykke ud over indkøbskurven. Det betyder, at den nemt kan ramme ind i ting du går forbi, eller at den nemt kan falde ud.

Med en stokkeholder kan du hurtigt og nemt "klikke" stokken fast på ude siden af rollatoren. Går du med to stokke eller krykker kan der med fordel monteres en holder til stok på hver siden af rollatoren.