I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Kørestolsramper

LivetSomSenior fører et bredt udvalg af forskellige, mobile kørestolsramper. De er alle udviklet til både at være robuste men samtidigt så tilpas mobile, at de er nemme at have med i bilen. Når du ønsker at købe en kørestolsrampe, skal du grundigt overveje dine behov, da de findes i mange prisklasser.

Først og fremmest skal du sikre dig, at rampen er godkendt til den belastning, som du kommer til at udsætte den for. Det fremgår af specifikationerne på rampen. Dernæst skal rampen have en længde, der på den ene side gør, at du kan bruge den i så mange forskellige situationer som muligt, men omvendt må den ikke være for svær at have med rundt. De fleste kørestolsramper har en skridsikker overflade og en sikkerhedskant i siderne, så sikkerheden er så god som muligt.

Vi har lavet en kort vejledning til valg af længde og type på din handicaprampe, som du kan læse længere nede på siden.

8 vare(r)

pr. side

8 vare(r)

pr. side


Kørestolsramper fås med forskellige lukkemekanismer

Der findes mange forskellige typer af transportable eller mobile kørestolsramper. En af de store forskelle er hvilken metode der bruges, når rampen skal pakkes sammen. På LivetSomSenior fører vi fire forskellige slags:

- Foldbar rampe i alu
- Foldbare slisker, som er opdelt i to spor
- Handicaprampe, som samles til én bred rampe
- Teleskop-ramper, som kan skubbes sammen

Hvilken lukke-mekanisme du skal vælge afhænger blandt andet af den belastning, ramperne vil blive udsat for, og hvor store/små de skal være i lukket tilstand. Se mere information under de enkelte produktsider for kørestolsramper.


Vælg en kørestolsrampe med den rigtige længde

Slisker til kørestole kan fås i flere længder. På LivetSomSenior fører vi ramper fra 45 cm. og op til 300 cm. Det kan være svært på forhånd at vide hvilken længde du får behov for når du skal købe en ny rampe til kørestol. På den ene side opnår du større fleksibilitet med en længere rampe, men omvendt er den dyrere, og du kan komme ud for, at der nogle steder ikke er plads til at bruge så lange nogle ramper.

Når du skal beregne hvilken længde du skal vælge, skal du kende højden på de steder, hvor din kørestolsrampe skal bruges. Her er nogle eksempler:

Rollator eller kørestol uden hjælper

Tag højden, og gang den med 7. Skal du op af en trappe på 20 centimeter, skal du altså bruge en handicaprampe på 7x20 = 140 cm.

Kørestol med hjælper eller elektrisk kørestol

Tag højden, og gang den med 5. Skal du op af en trappe på 20 centimeter, skal du altså bruge en handicaprampe på 5x20 = 100 cm.


Ramper til kørestole er godkendt til bestemte belastninger

Fastmonterede køreramper er godkendt til højere belastninger end vores mobile kørestolsramper. Teleskop-rampen kan tåle en belastning på 180 kg., og vores foldbare slisker og kuffert-ramper er godkendt op til 300 kg. Inden du bestiller skal du altså sørge for at vide hvilken belastning de bliver udsat for, så du er sikker på, at du vælger en rampe, som er testet og godkendt til den vægtklasse.


Med handicapramper kan du nemt komme rundt

Når først man oplever, at skulle sidde i kørestol - hvad enten det er midlertidigt eller permanent - erfarer man samtidigt, at mange steder er svært tilgængelige. Ved selv at medbringe en transportabel handicaprampe i din bil kan du til en hvis grad løse problemet. Dermed får du lettere ved at komme ind i butikker og huse, som ellers ikke har nogen fast handicaprampe monteret.


Ramper til kørestole kan også bruges til en rollator

Vores ramper kan både bruges til personer i kørestole, eller hvis man går med rollator. Den almindelige, foldbare kørestolsrampe i aluminium dækker langt de flestes behov. En rollator har normalt behov for en kørebredde på mindst 60 centimeter, og en manuel kørestol en bredde på 70 cm. Vær opmærksom på, at nogle elektriske kørestole er helt op til 75 centimeter brede, og i så fald skal du i stedet bruge kuffertrampen, som er noget bredere.


Vores handicap-ramper tåler alt slags vejr

Da det danske vejr jo i høj grad er yderst skiftende, bliver alle vores kørestolsramper fremstillet i kraftig aluminium. Aluminium har den store fordel, at det tåler alle typer vejr - uanset om det er høj varme og kraftig solskin, eller om det er regn, sne og frost.

Derfor kan du med alu-slisker være sikker på, at du får en rampe der holder i mange år frem.


Gør din butik nemt tilgængelig med en kørestolsrampe

Udover at sælge kørestolsramper til private, sælger vi hos LivetSomSenior ofte også ramper til butikker og lignende, som har mange gangbesværede kunder. Ofte drejer det sig for eksempel om et hotel, en optiker eller lignende, som ønsker at øge tilgængeligheden for deres besøgende.

En sammenklappelig kørestolsrampe gør det nemt og hurtigt at kunne tilbyde både rollator- og kørestolsbrugere at komme ubesværet ind i butikken. Den type rampe optager kun begrænset plads ude i baglokalet. Vores aluramper har desuden en forholdsvist lav vægt, og kan derfor hurtigt tages frem og foldes ud.

Har du en butik eller forretning med et trappetrin foran indgangsdøren, kan du altså øge servicen og gøre det lettere for ældre at tage deres rollator eller kørestol med ind i butikken. For konkret rådgivning omkring hvilken type rampe til kørestol du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 40 40 24 - så vejleder vi dig til at vælge den bedste løsning, som både du og dine kunder vil få glæde af.