I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Kørestole

Der findes mange forskellige typer kørestole, og man kan nemt fare vild i de mange muligheder. Derfor har vi gjort meget ud af at vælge nogle få men gode kørestole. Du kan se nærbilleder, videoer og beskrivelser ved at klikke dig ind på hver model.

Den primære forskel på modellerne er opridset herunder - og du er selvfølgeligt velkommen til at kontakte os på 70 40 40 24 for vejledning:

Laveste pris Marlin
Laveste vægt Line
Flest funktioner      Dolphin

5 vare(r)

pr. side

5 vare(r)

pr. side

 

Se forskellene på vores modeller i denne tabel

Vi får mange spørgsmål omkring de konkrete forskelle på vores tre kørestols-modeller. Derfor har vi lavet denne tabel, som giver et hurtigt overblik over de væsentlige forskelle mellem modellerne:

 

Funktion / model Marlin Line Dolphin
Pris 2.999 kr. 4.100 kr. 4.399 - 4.899 kr.
Ca. vægt 20 kg. 13,5 kg. 16 kg.
Dæktype          Luftdæk             Massive gummihjul       Massive gummihjul   
Aftagelige baghjul
Aftagelige benstøtter
Aftagelige armlæn
Højdejusterbare benstøtter
Højdejusterbare armlæn    
Højdejusterbare skubbehåndtag    
Justerbar sædehøjde    
Justerbar sædedybde    

 

De grundlæggende principper bag en kørestol

Alle ved hvordan en kørestol ser ud, men det er kun de færreste der kender til de forskellige funktioner og egenskaber, som de mange forskellige typer kørestole tilbyder. Det skyldes primært, at selvom man ved hvordan en kørestol ser ud, er det de færreste der har nogen synderlig erfaring med at købe en kørestol.

I mange tilfælde får permanente kørestolsbrugere bevilliget deres kørestol direkte fra kommunens hjælpemiddelcentral. Når kørestolen stilles til rådighed af hjælpemiddelcentralen har du imidlertid ingen indflydelse på hvilken model det bliver, hvordan den skal se ud, og hvilke ting på kørestolen der skal kunne indstilles.

Derudover må du ofte tage til takke med en brugt kørestol. Derfor er der efterhånden flere og flere som vælger selv at købe en kørestol – særligt fordi en almindelig, manuel kørestol efterhånden er nede i et prisleje, hvor langt de fleste kan være med.

En helt almindelig kørestol kan normalt betjenes på to måder:

1. Du kan selv køre den ved hjælp af de to cirkelformede ”håndtag”, som sidder på ydersiden af de store baghjul
2. En ledsager kan skubbe den ved hjælp af de to skubbehåndtag på bagsiden

Uanset om kørestolen skal køres af dig selv eller en ledsager betyder en lavere vægt, at det kræver væsentligt færre kræfter at køre den.

Selve designet er efterhånden blevet forholdsvist standardiseret, og består af to store baghjul og to mindre forhjul, som begge er drejelige. Derudover har kørestole ofte benstøtter og armlæn. I nogle tilfælde er begge dele dog tilbehør som købes separat.


Skal du vælge en dyr eller billig kørestol?

Når du begynder at undersøge markedet for kørestole vil du hurtigt erfare, at der findes et yderst bredt udvalg. Byggemarkeder sælger – præcist som de også gør med rollatorer – nogle enormt billige modeller, hvor det ikke er usædvanligt at se tilbud på omkring 1.500 kroner. Kvaliteten på de helt billige kørestole er dog også derefter, og de bør derfor kun overvejes hvis behovet for at sidde i kørestol er ganske kortvarigt.

Nogle af de parametre som du skal tage med i din vurdering er blandt andet:

- Hvor høj en belastning er kørestolen godkendt til?
- Hvor meget vejer stolen?
- Kan armlænet justeres i højden og klappes op/ned?
- Kan skubbehåndtagene justeres i højden?

Her på LivetSomSenior har vi nøje udvalgt vores forskellige modeller. Nogle af kørestolene fås i forskellige bredder. Klik dig ind på hver enkelt model for at læse mere om dem.


En sammenklappelig kørestol er nem at transportere

Indenfor kørestole er det efterhånden blevet udbredt, at de er sammenklappelige. Der er dog stadig nogle få modeller og typer rundt omkring, som ikke kan foldes sammen. Derfor skal du stadigt være opmærksom på det før du køber. En sammenklappelig kørestol er en rigtig stor fordel, da den nemt kan tages med i en almindelig personbil. En manuel kørestol, som ikke kan klappes sammen, eller en elektrisk kørestol kræver begge en rigtig handicapbil med lift og plads til kørestolen inde i bilen.

Når du klapper kørestolen sammen kommer den til at fylde væsentligt mindre. Er den stadig for stor til at ligge i bagagerummet er det i mange tilfælde (og på alle vores modeller) muligt at klikke de store hjul af og transportere dem særskilt.


Brug vores billige kørestol som transportkørestol

Indenfor kørestole opererer man med nogle forskellige benævnelser såsom komfortkørestol, transportkørestol og en manuel kørestol. Som køber kan det være lidt svært at skelne de forskellige typer fra hinanden. En transportkørestol er i bund og grund blot en lidt billigere kørestol, som ikke er beregnet til anvendelse i længere tid af gangen.

En komfortkørestol skiller sig dog lidt ud, idet den som regel også har nakkestøtte og andre lidt dyrere funktioner. Derfor koster en komfortkørestol ofte også væsentligt mere.

Betegnelsen transportkørestol dækker derimod over, at der blot er tale om en kørestol der skal bruges til transport fra et punkt til et andet, og derfor ikke skal bruges til heldagsbrug. På en transportkørestol vil de store drivhjul derfor ofte være sparet væk, så den i stedet kræver en ledsager der kan skubbe kørestolen.

Vores billige kørestol kan imidlertid fint bruges som transportkørestol. Nogle vil mene at den måske er af lidt for høj en kvalitet til den type brug. Til gengæld får du så en kørestol der for det første holder i mange år, men også en hvor de store drivhjul gør, at brugeren selv kan drive den frem uden at være afhængig af en ledsager.

Desuden er den nem at have med i en bil, bus, taxa eller lignende, fordi den er så nem at klappe sammen.


Stor prisforskel på en manuel kørestol og en elektrisk kørestol

Som tidligere nævnt kan manuelle kørestole købes fra 1.500 kroner og opefter, og vores billigste model koster 2.999 kr. En el-kørestol er væsentligt dyrere. Hos LivetSomSenior har vi nøje udvalgt en enkelt elkørestol, som vi mener passer godt til langt de flestes behov.


Kørestole kræver særlige adgangsforhold

Som kørestolsbruger bliver man desværre ofte hæmmet af dårlige adgangsforhold. Det gælder rigtigt mange steder – i butikker, på virksomheder, i skoler og når du er ude og besøge andre.

Offentlige instanser har som regel kørestolsramper de mest nødvendige steder, men der vil stadig være steder som er svært tilgængelige eller i værste fald helt utilgængelige i kørestole.

Du kan til en vis grad afhjælpe det ved selv at medbringe en kørestolsrampe. Vi sælger en række forskellige løse, transportable ramper til kørestole, som alle er beregnet til at kunne have med rundt. Udover de egentlige kørestolsramper kan du eventuelt også overveje en transportabel rampe til dørtrin.

De to ting i kombination vil ofte gøre det lettere at komme rundt. Det gælder særligt når du skal besøge familie og venner, hvis huse og lejligheder jo sjældent vil være forberedt til kørestole.


Supplér med en god kørestolspude

Uanset om kørestolen er til permanent brug eller blot midlertidigt, er det et sted, hvor du sidder rigtigt mange timer om dagen. Derfor skal du være utroligt opmærksom på at sidde godt, og nøje lægge mærker til de signaler kroppen sender dig. Begynder du at føle dig anspændt i enten ryggen, nakken eller skuldrene, er det vigtigt, at du øjeblikkeligt får gjort noget ved måden du sidder på.

I nogle tilfælde kan nogle små justeringer afhjælpe det værste:

- Prøv med forskellige vinkler på ryglænet
- Sørg for at armlæn er indstillet i korrekt højde
- Sørg for at benstøtter er indstillet korrekt

Vi anbefaler, at du konsulterer en fysioterapeut, som fra starten af kan hjælpe med at finde de bedste indstillinger til dig.

Derudover bør du ofte lidt penge på en god kørestolspude til kørestolen. Der findes en række forskellige muligheder, hvoraf de mest udbredte er følgende:

- Skråpuder, som bidrager til at du opretholder ryggens naturlige svaj
- Luftpuder, som giver mulighed for en vis bevægelighed
- En trykaflastende siddepude, som tilpasser sig din kropsform

Det er svært at komme med direkte anbefalinger af hvilken pude du bør vælge, da de hver især har fordele og ulemper. Derudover er det meget personligt hvordan man ønsker at sidde. Som udgangspunkt bør du i første omgang nok bruge en trykaflastende pude. Trykaflastende puder har den fordel, at de minder en del om helt almindelige siddepuder, men samtidigt gør memory-skummet, at puden tilpasser sig netop dig.


Vi sælger også luftgummihjul og andre reservedele

På denne side finder du vores kørestole. De leveres som standard med massive dæk, men du har også mulighed for at tilkøbe luftgummihjul til både foran og bagpå. Luftgummidæk har den fordel, at de er mere stødabsorberende, mens ulempen naturligvist er at de kan punktere.

Du kan se alle vores dæk til kørestole her, og vores slanger til kørestolsdæk her. Derudover kan vi tilbyde et stort udvalg af reservedele til kørestole. Det er dog ikke alt vores tilbehør og reservedele der ligger her på hjemmesiden, men i det tilfælde er du altid velkommen til at kontakte os.


Begrebet ”rullestol” er i dag afløst af kørestol

Vi har undertiden kunder, som kontakter os og efterspørger en rullestol. Rullestole er et gammeldags begreb, som ikke bruges længere – og som faktisk helt er fjernet fra den danske ordbog. I dag betragtes det normalt som nedladende/diskriminerende at omtale en kørestol som rullestol. Begge ord - rullestol og kørestol - dækker dog over præcist det samme.