Tryghedsalarm

En tryghedsalarm fjerner bekymringer for både dine pårørende og dig selv. Med en tryghedsalarm er det nemt at foretage et nødkald, og straks komme i kontakt med andre. I denne kategori finder du vores produkter og service-tilbud indenfor alarmer, nødkaldsanlæg og lignende.

1 vare(r)

pr. side

1 vare(r)

pr. side

Sådan virker en tryghedsalarm

Her på LivetSomSenior har vi nøje udvalgt den tryghedsalarm vi har valgt at sælge.

Hvis du f.eks. skulle gå hen og falde kan du så blot trykke på knappen på nødkaldsapparatet. Derefter etableres der øjeblikkeligt en telefonforbindelse til dine pårørende. Nødkaldsapparatet har både højttaler og mikrofon indbygget. Derfor kan du føre en samtale, selv uden at skulle holde det op til øret. Det fungerer altså på samme vis som en almindelig telefon, hvor medhør er aktiveret.

Nødkaldsapparatet er lavet så lille, at det ikke er generende at have på.


Hvem har gavn af tryghedsalarmer og faldalarm

Selve begrebet tryghedsalarm kan dække en række forskellige typer løsninger. Her på LivetSomSenior forhandler vi udelukkende tryghedsalarmer til ældre. Det vil sige, at alle de produkter vi fører, er udviklet specifikt til ældre.

Som senior har man brug for en løsning, der på den ene side er utroligt simpel at betjene, men som på den anden side også løser det grundlæggende behov, nemlig at kunne give besked om at man er faldet eller lignende.

Det er vidt forskelligt hvilke ældre der kan have gavn af en tryghedsalarm eller faldalarm. Ofte er det personer der bor alene i eget hus, der ønsker den ekstra tryghed, som en faldalarm kan give. Det kan også være, at man netop har overstået en operation for nyligt, og måske er i farezonen for at opleve svimmelhed eller pludseligt at blive utilpas.


En mobil tryghedsalarm øger sikkerheden

Man har gennem mange år kunnet købe faldalarmer til brug derhjemme. De kræver imidlertid en fastnet-telefon. Vi forhandler kun den nyeste teknologi på området, som er en tryghedsalarm med indbygget GPS og som benytter et SIM-kort til tale-kommunikationen.

De mobile tryghedsalarmer indeholder som sagt et SIM-kort – præcist ligesom en mobiltelefon. Når du aktiverer nødknappen startes der altså en telefonsamtale med dine pårørende. Mobile faldalarmer har endvidere den fordel, at de også indeholder en GPS. Derfor kan din nøjagtige position aflæses hurtigt og yderst præcist når du aktiverer nødkaldsapparatet. Derfor er der mulighed for at tilkalde hjælp, selvom du måske ikke er i stand til at tale eller til at fortælle hvor og hvad der er sket.

Det er særligt fordelagtigt for personer, der kommer meget rundt. Også vandrere og lignende kan have gavn af den type løsninger, da det giver en sikkerhed for de pårørende.
?>
Vi anvender cookies til at håndtere navigation, statistik og huske hvad du kommer i indkøbskurven. Læs mere om Cookies
x