I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Pedaltræner

En pedaltræner er det oplagte motionsredskab til ældre. Den er lille, vejer ikke særligt meget, og er nem at flytte rundt på - og så er den selvfølgeligt effektiv. Med træningspedaler er det nemt at få skabt et godt blodomløb i både arme og ben. Med vores pedaltrænere kan du f.eks. træne mens du sidder i sofaen, på en spisebordsstol eller måske i sengen, hvor den kan ligge i fodenden.

2 vare(r)

pr. side

2 vare(r)

pr. side


En pedaltræner har mange anvendelsesmuligheder

Vi ser ofte, at en pedaltræner eller træningstræningspedaler forveksles med en motionscykel. De tjener imidlertid vidt forskellige formål. En almindelig motionscykel har typisk et ret lille sæde, og den kan være svær at sætte sig op på. Samtidigt skal du på en motionscykel kunne holde godt fast i styret, mens du træder i pedalerne. Motionscykler har desuden en tung fod, så de kan holde en god og stabil balance, da man sidder på selve cyklen. Det giver nogle fordele, da man så kan bruge den til både mildere og mere intensiv motion.

Til gengæld er den stor og tung, og mange ældre vil have svært ved at flytte rundt på den. Det betyder, at mange kondicykler ender med slet ikke at blive brugt. En pedaltræner er derimod lille og praktisk. Den kan nemt flyttes rundt, og du kan bruge den blot du sidder på en normal stol. Pedaltræneren står godt og stabilt fast mod underlaget, og du kan bruge den uden at holde fast i noget imens.

Træningspedaler bruges ofte i forbindelse med genoptræning efter en operation. Det skyldes, at den bidrager til et øget blodomløb/blodcirkulation, og at det er en nem måde at få aktivere muskler og led på. Modstanden kan nemt reguleres ved hjælp af en drejeknap ovenpå, og de fleste vil derfor kunne finde et passende modstandsniveau. Pedaltrænere er altså en oplagt mulighed for at holde gang i leddende, og til langsomt at genopbygge muskelstyrke i både arme og ben.


Du kan bruge træningspedaler mange steder i hjemmet

Den lave vægt og kompakte størrelse gør, at du nemt kan flytte rundt på en pedaltræner. Nogle af de oplagte steder at bruge den er f.eks:

- Når du sidder i sofaen eller i en lænestol
- Mens du sidder på sengekanten, og skal have aktiveret benene om morgenen
- Mens du sidder i din kørestol, og skal hjælpe blodcirkulationen i gang

Fødderne har gummidutter, så pedaltræneren står godt og skridsikkert fast, uanset om den står på et gulvtæppe, trægulve eller et bord. Denne model kan nemt foldes sammen. Derfor optager den ikke unødig plads, når ikke den er i brug.

Desuden kan træningspedaler med fordel bruges på kontoret. Har du et administrativt job, hvor du tilbringer mange timer på en kontorstol, kan en pedaltræner være en stor fordel. Den kan nemt og diskret stå under et skrivebord, og giver rig mulighed for, at dyrke lettere motion i løbet af en arbejdsdag.


Brug træningspedaler i fodenden af sengen

Personer som af den ene eller anden årsag er meget sengeliggende, kan have stor gavn af en pedaltræner. Den kan nemt placeres i fodenden af sengen, og gør det altså muligt at motionere og aktivere benene mens man ligger i sengen. Om nødvendigt kan den ene ende hæves en smule, så benene skråner let opad.


Pedaltrænere kan også bruges til armene

Ønsker du at træne og opbygge dine muskler og led i armene, kan du ligeledes bruge træningspedaler. Sæt den på et bord, hvor højden føles passende, og tag fat i pedalerne med dine hænder. Man vil ofte have brug for en lavere modstand når pedaltræneren bruges til armene, da styrken sjældent er den samme som i benene. Det er igen et af de steder, hvor en pedaltræner virkeligt adskiller sig fra den traditionelle kondicykel.


Brug en pedaltræner som sengecykel

Hvis du ligger meget ned, kan du med fordel bruge pedaltræneren mens du ligger i sengen. Hvis du placerer den i fodenden kan du nemt og bekvemt motionere dine ben, og derved sikre, at du opretholder blodomløbet.


Træningspedaler er et godt hjælpemiddel til seniorer

For mange ældre kniber det med, at få dyrket motion. Det skyldes ofte en kombination af flere ting. For det første stiller mange af de gængse motionstyper krav til kroppen, og for det andet kræver det enten udstyr eller plads, som man ikke nødvendigvis har. Derfor er træningspedaler en god gaveidé til ældre, som trænger til at røre sig. Med træningspedaler får de mulighed for at aktivere både arme og ben - helt uden, at skulle investere i dyrt eller pladskrævende udstyr.