Forstørrelsesglas & lup

Skriftstørrelsen i aviser, ugeblade og lignende er tit så lille, at det kan være utroligt svært at læse. Døjer du også med det, bør du prøve med et forstørrelsesglas. Har man først vænnet sig til at læse dagens avis med en lup vil man sjældent undvære den igen.

9 vare(r)

pr. side

9 vare(r)

pr. side


Hvordan virker et forstørrelsesglas?

På mange måder minder et forstørrelsesglas i høj grad om helt almindelige briller. Glasset skaber forstørrelsen ved hjælp af en svag krumning i overfladen, der giver en bøjning af lyset. Bøjningen betyder, at dine øjne opfatter bogen som værende langt større end den egentligt er. På sin vis kan man sige, at et forstørrelsesglas ”snyder” øjet, når teksten pludseligt ser større ud.

Desto større forstørrelse der ønskes, desto mindre kan glasset være. Den maksimale diameter for et rundt forstørrelsesglas med 2x forstørrelse er ca. 12 cm. Ønsker man en kraftigere forstørrelse, vil glasset skulle være mindre. Det er også forklaringen på hvorfor et mikroskop er så lille, som det er tilfældet.


En lup fås med forskellige forstørrelses-niveauer

Når du skal købe et nyt forstørrelsesglas, skal du huske at sammenligne hvor meget de forstørrer. Det er forskelligt fra lup til lup hvor stor en forstørrelse du opnår. Bemærk dog, at nogle lupper er opdelt i flere områder, der giver forskellig forstørrelse. Der gælder f.eks. for vores forstørrelsesglas med lys, der både indeholder et stort område med 2x forstørrelse, og et mindre område på glasset giver så 6x forstørrelse.

De mest almindelige forstørrelsesglas går generelt set indenfor dette interval, dvs. fra dobbelt op til seks-dobbelt forstørrelse. Har man behov for endnu kraftigere forstørrelse end det, vil det ofte blive nødvendigt med et decideret mikroskop i stedet.

Hvilken lup du skal vælge afhænger i høj grad af hvad den skal bruges til. Det er vidt forskelligt hvor meget forstørrelse der ønskes, og i langt de fleste tilfælde bruges en lup som supplement til briller.


En læselup er et praktisk hjælpemiddel

Der findes ikke nogen decideret beskrivelse af hvad betegnelsen læselup dækker. Derfor kan man rundt omkring finde utroligt mange forskellige typer forstørrelsesglas og lupper, der alle sælges under betegnelsen ”læselup”. Nogle af dem er blot simple forstørrelsesglas, mens andre er stativer der med en snor sættes rundt om halsen og lignende.

Her på LivetSomSenior fører vi en læselup til svagtseende, hvor håndtaget er let vinklet i forhold til selve glasset. Det gør, at man nemt kan føre forstørrelsesglasset henover teksten mens man læser.


Et lup med lys gør det lettere at læse

Har du svært ved at læse nyhederne i avisen eller teksten i en bog, skyldes det ofte en kombination af to ting. For det første er det vigtigt, at du har tilstrækkeligt med lys, så teksten står klart og tydeligt. For det andet skal teksten have en størrelse der gør, at du kan læse uden at skulle anstrenge øjnene.

Ignorerer du en eller begge dele, kan du med tiden føle dig lidt anstrengt i øjnene, ligesom det ofte kan føre til hovedpine. En forstørrelsesglas med lys kan i høj grad afhjælpe det. Ved at bruge den type forstørrelsesglas får du for det første gjort teksten større, så du ikke skal knibe øjnene sammen. Samtidigt får du et lys direkte på teksten, så du ikke er afhængig af, at en bord- eller gulvlampe står helt rigtigt i forhold til bogen.


Svagtseende har særligt fordel af, at bruge en lup eller forstørrelsesglas

Selvom alle som udgangspunkt kan have brug for et forstørrelsesglas af og til, er det uden tvivl svagtseende der ofte vil opleve den største fordel ved at bruge en lup eller et forstørrelsesglas. Helt almindelige aviser og bøger har desværre ofte en forholdsvist lille skrift, som det kan være svært at læse.


Brug en lup som praktisk hjælpemiddel til frimærker eller mønter

Langt de fleste forstørrelsesglas og lupper købes normalt af personer, som skal bruge dem som læseglas. Vi sælger imidlertid også en del til frimærkesamlere og møntsamlere, da begge dele kræver, at man kan observere selv helt små detaljer.

I de tilfælde kan det af og til være en fordel med en bordlup, luplampe eller et forstørrelsesglas, som kan klipses fast på bordkanten.


Lupbriller er udviklet til at læse med

Det almindelige forstørrelsesglas er på den ene side nemt at bruge – men omvendt kræver det, at du hele tiden sidder med det i hånden, mens du langsomt fører det henover det du læser. Derfor kan lupbriller af og til være et bedre redskab. En lupbrille fungerer efter de samme principper, og gør det muligt at læse på forholdsvist kort afstand.

Lupbriller er altså grundlæggende blot to lupper eller forstørrelsesglas, som af praktiske årsager er monteret i et brillestel. For at få det bedste resultat med lupbriller skal de fremstilles specifikt til den enkelte person. Derfor har vi valgt ikke at føre dem her på LivetSomSenior.

Det er vigtigt at bemærke, at lupbriller kræver, at du tager bogen tættere på øjnene, end man ofte gør mens man læser. Hvor tæt afhænger af den enkelte lupbrille. På nogle kan bogen holdes på 20 centimeters afstand, mens bogen ved andre briller højest kan være på 5-10 centimers afstand af dine øjne.


Forstørrelsesglas til børn bør være lidt mindre

Er du på udkig efter en lup som skal bruges af børn, skal du være opmærksom på størrelsen. For det første skal forstørrelsesglasset have et håndtag, som nemt kan håndteres af en barnehånd. Derudover skal glasset heller ikke være for stort.

?>
Vi anvender cookies til at håndtere navigation, statistik og huske hvad du kommer i indkøbskurven. Læs mere om Cookies
x