I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Dørskinner

Dørskinner er den bedste - men også mest omfattende - løsning, til udligning af niveau-forskelle mellem rummene i hjemmet. En dørskinne erstatter det eksisterende dørtrin. Derfor skal det gamle dørtrin først afmonteres, og derefter lægges der så en dækplade henover hullet. Det giver en yderst elegant løsning, som kan bruges uanset om du har tæpper eller trægulve.

Vores dørskinner er det oplagte valg, hvad enten huset skal være tilgængeligt i kørestol, rollator, med stok, eller blot for dårligt gående.

2 vare(r)

pr. side

2 vare(r)

pr. side


En dørskinne er perfekt til rollator eller kørestol

Ønsker du at reducere risikoen for at falde mest muligt, eller at gøre det nemt tilgængeligt med kørestol eller rollator, er dørskinner det rigtige valg. En dørskinne er en aluminiums-profil, der afløser det eksisterende dørtrin. Dermed får du en helt plan overflade fra rum til rum, og fjerner altså fuldstændigt risikoen for at falde over dørtrinnet.

En dørskinne er dog også mere omfattende end dørtrinsramper, som blot monteres direkte på det eksisterende dørtrin. Til gengæld giver det en bedre løsning. Du kan bruge en dørskinne uanset om huset har trægulve, gulvtæpper eller klinker.


Vælg mellem to elegante farver på dine nye dørskinner

Mange hjælpemidler har en tendens til ikke at være synderligt æstetiske. Det har vi forsøgt at imødekomme med vores dørskinner, som er fremstillet i elexoeret aluminium. Du kan vælge mellem to farver:

- En champagne-farvet dørskinne, som blandt andet passer godt til de fleste trægulve
- En dørskinne i sølv, som passer godt sammen med de fleste tæpper, der typisk er grå

De er endvidere fremstillet med tværgående rifler på overfladen, som gør dem skridsikre. Med disse dørskinner får du altså en flot løsning, som vil passe ind i ethvert hjem. e diskrete, og på den anden side at skulle være flotte.


Mål op, før du bestiller

Vores champagne-dørskinner er 90 cm. brede, mens de sølvfarvede har en bredde på 100 cm. Er huset af ældre dato kan en eller flere af dørene dog godt være smallere end de to mål. I det tilfælde kan du enten vælge selv at save dem til i bredden med en nedstryger - eller at kontakte os per telefon. Vi arbejder sammen med flere forskellige leverandører, og selvom dit nøjagtige dørmål ikke fremgår blandt vores sortiment her på hjemmesiden, kan vi ofte alligevel finde en løsning, som gør vores kunde glad.

Hver dørskinne kan bestilles i tre forskellige bredder på henholdsvis 12½, 15 og 17½ centimeter. Mål størrelsen på det nuværende dørtrin, og bestil derefter en dækplade til dørtrin, som har minimum samme bredde. Vær opmærksom på, at de forskellige dørtrin i huset ikke nødvendigvis er i samme bredde.


Vær opmærksom på højdeforskel før du køber en alu-dørskinne

En vigtig forudsætning for at kunne bruge alu-dørskinner som disse i hjemmet er, at der ikke er niveauforskel mellem rummene. Selv mindre niveauforskelle kan gøre det svært at lave en god montering af dørskinnerne, da de så vil danne en op- eller nedadgående stigning. Det lægger man ikke på samme måde mærke til ved almindelige dørtrin, da de bedre kan kompensere for sådanne forskelle.

Vi ser ofte, at der ud til badeværelset er en markant højde-forskel. I gamle lejligheder og huse er det ikke usædvanligt, at der fra badeværelset og op til det tilstødende rum er et trin på 3-4 centimeter. I det tilfælde bør du her supplere med en dørtrinsrampe, da et fladt dørtrin (i form af alu-dørskinner) ikke kan løse problemet.


Sådan monteres en dækplade til dørtrin

Før du kan montere den nye skinne, skal du først afmontere det oprindelige dørtrin. Hvis der sidder fejelister, skal du først fjerne dem. De er typisk sømmet ind i selve dørtrinnet, og kan fjernes med et lille koben eller en knivtang.

Derefter skal du save dørtrinnet over. Start med at sav det over på midten, så du lettere kan få det ud senere i processen. Hvis muligt kan du med fordel save på skrå, da det så bliver endnu lettere at tage ud.

Endeligt skal du save dørtrinnet over i hver side. Du kan enten bruge en almindelig sav eller en ”fein cutter”. En fein cutter gør det muligt, at save trinnet over i niveau med gulvet – uden risiko for, at du laver skader på selve gulvet.

Nu er det gamle dørtrin fjernet, og du kan nu montere de nye dækplader eller aluprofiler. Afhængigt af typen af gulv kan du enten vælge at skrue dem fast, eller blot bruge dobbeltklæbende tape eller akrylmasse.