Dørtrin til ældre

I denne kategori finder du vores forskellige løsninger, som gør dit hjem nemt at komme rundt i med kørestol eller rollator. Bruger du en af de to dele - eller er du blot svagt gående - har du sikkert erfaret hvordan dørtrin tit kan være en svær forhindring. Det er heldigvis en forhindring, der er nem og billig at løse, men ikke desto mindre ser vi desværre ofte, at folk ikke ved hvor nemt det egentligt er.

Hvis du ønsker en permanent løsning anbefaler vi, at du afmonterer de nuværende dørtrin, og erstatter dem med dørskinner. En dørskinne er en aluminiums-profil, som dækker det hul, som det afmonterede dørtrin efterlader. Skinnen har en poleret overflade, og champagne-farven giver den et lidt eksklusivt udseende. Farven passer godt til både trægulve og gulvtæpper.

Alternativt kan du i stedet prøve vores dørtrinsramper. Fordelen ved ramperne er, at du ikke behøves fjerne de nuværende dørtrin. En dørtrinsrampe er - ligesom dørskinnerne - lavet i aluminium. Efter montering skaber de en lille bakke, så dørtrinet ikke længere har en stejl kant. Dørtrinsrampen har en skridsikker belægning på overfladen. Den kan nemt sættes fast på det nuværende dørtrin med to små skruer.

6 vare(r)

pr. side

6 vare(r)

pr. side


Flade dørtrin – et hjælpemiddel, som gør huset senior-venligt

Almindelige dørtrin har mange ulemper for seniorer. For det første er der risikoen for at falde over selve dørtrinnet. Derudover kan de være svære at komme forbi, hvis man bruger rollator indendørs, sidder i kørestol eller går med stok.

Udskifter du i stedet de almindelige dørtrin med flade dørtrin i aluminium, vil du hurtigt erfare, at det gør hjemmet væsentligt lettere at komme rundt i. De flade dørskinner er et hjælpemiddel, som monteres henover døråbningen ved det hul, som det gamle, afmonterede dørtrin efterlader. Vores dørskinner er fremstillet i champagne-farvet aluminium, og ser utroligt nydelige ud, uanset om det er i forlængelse af gulvtæpper eller af et trægulv. Vi kan levere dørskinner i sølv-farvet aluminium på forespørgsel.

Dørskinnen hjælper altså til at lave en udligning, så der ikke er nogen overgang eller forhindringer, når du går fra værelse til værelse.

Vores dørskinner kan fås i tre forskellige størrelser, så sørg for, at du først laver en opmåling af de døråbninger, som du ønsker at montere dem i.

Faktisk oplever vi på LivetSomSenior, at selv ældre, som ikke sidder i kørestol, er begyndt at skifte deres dørtrin ud med dørskinner. Det skyldes, at risikoen for at falde bliver væsentligt reduceret, når kanten fra dørtrinet fjernes.

Sidder du kun i kørestol i en kortere periode, for eksempel i forbindelse med genoptræning af en skade, kan du eventuelt starte med dørtrinsramper. Princippet er i det samme, men de eksisterende dørtrin skal ikke fjernes. I stedet skrues dørtrinsrampen fast i træet med to små skruer, og skaber dermed en lille stigning, så du ikke længere skal køre over en stejl kant.


Vælg mellem dørtrinsramper og dørskinner

Der findes flere forskellige løsninger, som kan gøre huset lettere tilgængeligt, uanset om man bruger rollator, kørestol, stok eller blot er dårligt gående. Her på LivetSomSenior fører vi et bredt udvalg af de tilgængelige løsninger. Når du skal vælge den rette løsning, afhænger det af en række faktorer:

- Er der tale om en midlertidig eller permanent løsning?
- Har du pårørende, som vil kunne stå for montering, eller skal du hyre en tømrer til det?
- Hvor meget må løsningen koste?

Vi vil herunder give en kort beskrivelse af forskellen mellem en dørtrinsrampe og en dørskinne:

Dørtrinsramper
En dørtrinsrampe er karakteriseret ved, at der enten slet ikke eller kun i nogen omfang skal laves ændringer til det eksisterende dørtrin. En dørtrinsrampe lægges typisk på hver siden af dørtrinet, og skaber en lille "bakke", som du kan køre henover med din rollator eller kørestol. Dørtrinsrampen kan for eksempel være fremstillet i gummi eller aluminium. Fordelen ved en dørtrinsrampe er, at de nemt kan monteres, og at dørtrinet forbliver. Til gengæld er de uhensigtsmæssige for dårligt gående, idet der stadig er et dørtrin, som man kan falde over.

Dørskinner og dækplader
Dørskinner er i mange situationer den bedste løsning, men uden tvivl også den mest omfangsrige. For at montere en dækplade eller dørskinne, skal det eksisterende dørtrin først fjernes. Til gengæld får du helt fjernet forhindringen mellem værelserne, og du får altså en helt plan overflade fra rum til rum. Nogle af ulemperne er blandt andet, at der vil opstå et hul under døren, svarende til højden på det afmonterede dørtrin. Har du gulvtæppe vil det desuden være afskåret ved dørtrinnet, og en dørskinne eller dækplade vil derfor fremstå som et "hul" mellem de to rum. Ligger der gulvtæppe skal det sættes helt fast mod gulvet, så man ikke kan falde over kanten af tæppet.


Mål højden og bredden på dine dørtrin

Fælles for alle dørtrinsramper er, at du skal kende størrelsen på dine dørtrin. Start derfor med at udvælg de dørtrin i hjemmet, som skal have monteret en dørtrinsrampe. Derefter måler du både højden og bredden på dem. Det er ofte lettere at lave en nøjagtig måling af højden, når først fejelisterne er fjernet. Uanset hvad er det nødvendigt, at eventuelle fejelister fjernes, før du kan sætte dørtrinsramper på.

Dørtrinsramper fås i mange højder. På vores gummi-ramper er springet mellem hver størrelse på kun 2 mm., så vær omhyggelig med din opmåling. Vi lagerfører højder, som passer til de mest almindelige dørtrin. Har du alligevel et dørtrin med en anden højde, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan normalt få ramper i andre mål hjem på 2-3 dage.

Udover højden skal du samtidigt kende bredden på dine dørtrin. Det er lettere at måle, men vær opmærksom på, at de forskellige døre i hjemmet godt kan have forskellige mål.


Nogle dørtrinsramper kan tilpasses i bredden

Et hus har tit døre i flere forskellige bredder - og i særlig grad hvis huset er af ældre dato. Vores alu ramper til dørtrin har en fast bredde, som ikke kan tilpasses. Alle vores gummi-ramper er imidlertid 90 centimeter brede, og kan nemt tilpasses i bredden. Du kan blot skære dem til med enten en hobbykniv eller sav. Dermed kan du - så længe dine døre er højest 90 cm. brede - selv tilpasse dørtrinsramperne til netop dine døre.


Dørskinner og dørtrinsramper falder under kategorien for hjælpemidler

Afhængigt af årsagen til behovet for montering af dækplader eller dørtrinsramper, kan du muligvis få udgiften dækket af kommunen. Det skyldes, at løsningerne betragtes som hjælpemidler, og som der derfor gives bevilling til efter serviceloven.
?>
Vi anvender cookies til at håndtere navigation, statistik og huske hvad du kommer i indkøbskurven. Læs mere om Cookies
x