Test
Høj komfort, god støtte og kvalitetsmaterialer
Høj komfort, god støtte og kvalitetsmaterialer - så kort kan det opsummeres når du vælger en Himolla Fanø hvilestol. Når du første gang sætter dig i hvilestolen Fanø mærker du straks en følelse af velvære og komfort.
En otiumstol med ’stå-op-hjælp’
Otiumstolen Fanø er en skøn hvilestol, som opfylder alle de behov man forventer er en seniorstol. Inde i stolen skjuler der sig kraftige motorer, som kan få hele stolen til at løfte sig. Mens et metalstativ bliver stående på gulvet vil hele stolens polstrede del løftes opad. På den måde vil dine hofter langsomt blive skubbet opad samtidig med at dine fødder bliver på gulvet. Det kan være den afgørende forskel på om du selv er i stand til at rejse dig fra din lænestol uden hjælp fra andre. Hvis kræfterne i ben, mave, hofter og ryg ikke længere er hvad de har været, ja så kan løftefunktionen blive en uundværlig hjælp i hverdagen.
Indstil stolen i forskellige hvilefunktioner
Når man sidder mange timer i sin hvilestol, så kan det være rigtig behageligt, at man jævnligt kan skabe variation i ens hvilestilling. Fanø-stolen har mange forskellige indstillingsmuligheder, så du kan finde lige netop den stilling, som passer til dig. Når du har sat dig komfortabelt i lænestolen kan du nemt indstille ryglænets position samt aktivere fodskamlen. Uafhængigt af ryggen kan fodskamlen også køres trinløst op. Det gør stolen ekstra behagelig at du kan indstille fodskammel og ryglæn uafhængig af hinanden. På den måde kan du nemlig sidde med benene oppe samtidig med at ryggen er i lodret position. Det synes de fleste er behageligt når de fx ser TV, strikker, læser bøger eller sidder og snakker.
Hvem passer stolen til?
Fanø-stolen har meget gennemsnitlige mål, som passer til personer mellem 165-180 cm med almindelig kropsbygning. Sædehøjden er 48 cm og sædebredden er 43 cm.
Vælg den polstring, der passer til dig
Når du har besluttet dig for, at din nye hvilestol skal være en Himolla Fanø, så skal du også beslutte dig for hvilken polstring stolen skal have. Stolen kan nemlig leveres med enten grå stof eller sort læder. Begge polstringer er tidsløse og passer flot ind i de fleste stuer.
Da vi ved at rigtig mange af vores kunder sidder mange timer i deres hvilestol er det vigtigt, at polstringen er holdbar og nem at holde ren. Ligegyldigt om du vælger stof eller læder, så får du en polstring i rigtig god kvalitet, som kan holde i mange år fremover.
Koksgrå stof
Stoffet er et specielt udviklet stof til møbelpolstring. Stoffet er fremstillet i 100% polyester og er nemt at holde fri for pletter. Det er meget slidstærkt og kan holde til dagligt brug i mange år.
Sort læder
Læderet på denne polstring er sort indfarvet koskind. Det er en rigtig lækker blød kvalitet. Læder har den fordel, at det let kan tørres af med en fugtig klud. Sort læderpolstring er et klassisk valg, som bliver ved med at se flot ud i mange år.
Leveres, indbæres og udpakkes i din stue
Når du har bestilt Fanø stolen på vores hjemmeside vil du blive ringet op omkring det konkrete leveringstidspunkt. Stolen leveres og indbæres i din stole. Herefter vil vi pakke stolen ud og tilslutte den til strøm i en almindelig stikkontakt. Emballagen tager vi med os når vi kører. Herefter er du klar til at tage din nye Fanø hvilestol i brug.
Vi leverer til alle brofaste øer i Danmark indenfor 5-10 hverdage.
Hvad hvis stolen ikke passer?
Hos LivetSomSenior.dk vil vi gerne have, at du bliver glad for din nye stol. Når du køber en hvilestol hos os tilbyder vi derfor altid at du kan prøve din stol i 10 dage inden du beslutter dig. Hvis du i løbet af de 10 dage gerne vil have stolen ombyttet til en anden model, skal du blot kontakte os og herefter ombytter vi stolen. Hvis du fortryder dit køb kan du returnere hvilestolen.
Her kan du læse mere om vores ombytningsret.
Himolla - tysk kvalitet gennem mere end 70 år
Otiumstolen Fanø bliver produceret af Himolla i Tyskland. Deres produktion af polstrede møbler startede tilbage i 1948, og i dag er de en af Europas største producenter af polstrede møbler. Hvilestole er et af deres kerneområer, og med Fanø stolen får du derfor garanti for at stolen har alle de funktioner, der kræves af en moderne otiumstol. Her er kvaliteten helt i top. Der er 5 års garanti på betræk og 2 år på øvrige dele.
Vi sidder klar til at hjælpe
Vi ved at det er en stor beslutning at investere i en hvilestol. Derfor sidder vi klar ved telefonen hvis du har spørgsmål. Ring meget gerne til os og få en snak om hvilken stol der passer bedst til dit behov. Du kan ringe til vores kundeservice på telefon 70 40 40 24.
Test