Himolla løftestol (Anholt)

10.995,00 kr
Leveringstid: 5-10 arbejdsdageLeveringstid: 5-10 arbejdsdage
Leveringstid: 5-10 arbejdsdageLeveringstid: 5-10 arbejdsdage

* Påkrævede felter

Leveringstid: 5-10 arbejdsdage

Klik her for produktbeskrivelse

Klik på "Play"-knappen herover for at se en video af produktet.

Test


Meget behagelig og prisvenlig model
Anholt løftestolen er det oplagte valg til dig, som ønsker en komfortabel og klassisk hvilestol. Ved første øjekast ligner denne stol en almindelig lænestol. Men inde i stolen skjuler sig kraftige motorer, som hjælper med at gøre din hverdag lettere. Den kan nemt og enkelt omdannes til hvileposition.

Hvad adskiller Anholt stolen fra vores andre otiumstole?
Sidelommen hvor fjernbetjeningen ligger i er integreret i stolens polstring på stolens højre side. Både fjernbetjening og ledning kan lægges ned i lommen og det er derfor meget diskret. Stolens polstrede ryg gør at du føler at stolen omslutter dig mens du sidder i den.
Anholt otiumstolen kan ikke reguleres i nakkestøtten. Hvis du ønsker en løftestol med regulerbar nakkestøtte kan du se på model Livø.



Få et lille løft i hverdagen med smart ’stå-op-hjælp’
Med alderen svækkes vores muskelmasse, og de bevægelser, som vi engang tog for givet bliver lige pludselig en udfordring. Med en elektrisk hvilestol fra Himolla kan du få et ekstra løft i hverdagen. Otiumstolen Anholt er en komfortabel lænestol, som opfylder de ekstra behov, der opstår med alderen. Inde i stolen skjuler der sig en kraftig motor, som kan få hele stolen til at løfte sig. Dine hofter bliver langsomt skubbet op og fremad samtidig med at dine fødder står på gulvet. Du kan holde fast i lænestolens armlæn, hvis du har behov for ekstra støtte. Hvis kræfterne i mave, ryg, hofter og ben er svækkede kan dette blive en uundværlig hjælp.

Indstil vippestolen i flere forskellige hvilepositioner
Otiumstolen kan indstilles i flere hvilepositioner. Selvom man har et aktivt seniorliv, bruger de fleste ældre lang tid i deres lænestol. Med denne hvilestol har du gode muligheder for at indstille stolen i lige netop den position, som passer dig. Ind i mellem kan der også være behov for at tage sig et tiltrængt hvil. Med Anholt stolen er det nemt – det hele gøres ved hjælp af en fjernbetjening som er lige ved hånden. Det kan også være at du bare har brug for at lægge benene op og hvile dem efter en lang dag på farten.

Liggende hvileposition
Stolens ryglæn kan køres helt tilbage i hvileposition. Samtidig kan fodskamlen køres op. På denne måde kommer du helt tilbage i hvileposition. Du kan altså nemt tage dig et formiddags- eller eftermiddagshvil uden at du behøver at rejse dig. Du kan også bruge stolen til at ændre lidt på din sidde eller hvilestilling for at omfordele trykket.

Vælg mellem én eller to motorer
Begge varianter leveres med ’stå-op-hjælp’. Men derudover kan du vælge mellem om din lænestol skal have en eller to motorer.

1 motor
På modellen med 1 motor indstilles ryglæn og fodskammel i en og samme bevægelse. Det vil sige, at der kun er én knap. Når du trykker på denne knap køres ryglænet tilbage samtidig med at fodskamlen køres op. Denne model anbefaler vi blandt andet til demente, da fjernbetjeningen er meget simpel.

2 motorer
På modellen med to motorer kan ryglæn og fodskammel indstilles uafhængigt af hinanden. Det har den fordel at du kan indstille stolen i ’TV-position’, hvor ryglænet er lodret samtidig med at fodskamlen er oppe. Hvis du har gæster kan du sidde og snakke samtidig med at benene er oppe.

Modellen med to motorer er den mest populære og den vi normalt anbefaler, medmindre der er særlige behov, som gør det nødvendigt at ryglæn og fodskammel indstilles sammen.

Hvilestolens størrelse og mål
Anholt hvilestolen passer ind i de fleste stuer. Du skal dog være opmærksom på, at der skal være luft bagved stolen, så der er plads til at ryglænet kan køre tilbage.

Hvilestolen har følgende mål:
Siddehøjde: 42 cm
Siddedybde: 54
Siddebredde: 47 cm

Vælg polstring
Anholt stolen kan fås i sort læder eller koksgrå stof – det er de to mest populære polstringer i Himollas sortiment. Begge polstringer er tidløse og passer flot ind i de fleste stuer.

Koksgrå stof
Stoffet er et specielt udviklet stof til møbelpolstring. Stoffet reflekterer kropsvarmen og returnerer det til kroppen – du vil derfor opleve at stolen er behagelig og varm at sidde i. Stoffet er fremstillet i 100% polyester og er nemt at holde fri for pletter. Det er meget slidstærkt og kan holde til dagligt brug i mange år.

Sort læder
Læderet på denne polstring er sort indfarvet koskind. Det er en rigtig lækker blød kvalitet. Læder har den fordel, at det let kan tørres af med en fugtig klud. Sort læderpolstring er et klassisk valg, som bliver ved med at se flot ud i mange år.


Leveres, indbæres og udpakkes i din stue
Når du har bestilt Anholt stolen på vores hjemmeside vil du blive ringet op omkring det konkrete leveringstidspunkt. Stolen leveres og indbæres i din stole. Herefter vil vi pakke stolen ud og tilslutte den til strøm i en almindelig stikkontakt. Emballagen tager vi med os når vi kører. Herefter er du klar til at tage din nye Anholt hvilestol i brug.

Vi leverer til alle brofaste øer i Danmark indenfor 5-10 hverdage.



Hvad hvis stolen ikke passer?
Hos LivetSomSenior.dk vil vi gerne have, at du bliver glad for din nye stol. Når du køber en hvilestol hos os tilbyder vi derfor altid at du kan prøve din stol i 10 dage inden du beslutter dig. Hvis du i løbet af de 10 dage gerne vil have stolen ombyttet til en anden model, skal du blot kontakte os og herefter ombytter vi stolen. Hvis du fortryder dit køb kan du returnere hvilestolen.

Her kan du læse mere om vores ombytningsret.

Himolla - tysk kvalitet gennem mere end 70 år
Otiumstolen Anholt bliver produceret af Himolla i Tyskland. Deres produktion af polstrede møbler startede tilbage i 1948, og i dag er de en af Europas største producenter af polstrede møbler. Hvilestole er et af deres kerneområer, og med Anholt stolen får du derfor garanti for at stolen har alle de funktioner, der kræves af en moderne otiumstol. Her er kvaliteten helt i top. Der er 5 års garanti på betræk og 2 år på øvrige dele.

Vi sidder klar til at hjælpe
Vi ved at det er en stor beslutning at investere i en hvilestol. Derfor sidder vi klar ved telefonen hvis du har spørgsmål. Ring meget gerne til os og få en snak om hvilken stol, der passer bedst til dit behov. Du kan ringe til vores kundeservice på telefon 70 40 40 24.

Test

Varenummer: KONF-HIM-9964

Info

Info

Siddehøjde 42 cm
Siddebredde 47 cm
Dybden på sædet 54 cm
Løftefunktion Ja
Fjernbetjenings placering Højre
Tilslutning 220 V
Produktgaranti 5 år på betræk og 2 år på øvrige dele

Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?

LIVETSOMSENIOR ApS Kontakt:
Adresse: Haraldsborgvej 20 4000 Roskilde
Telefon:+45 70 40 40 24 E-mail: kontakt@livetsomsenior.dk Jeppe Vestergaard Helle Munk