Elkørestol (ichair MC Basic)

27.995,00 kr

På lager - 1-2 dages leveringstid

Ichair MC Basic er en god og gedigen elkørestol, som har alle de funktioner der er behov for.

Kørestolen er udviklet til personer der har behov for at kunne komme rundt ved egen hjælp, og hvor der er fokus på høj kvalitet af selve kørestolen.

Elkørestolen er fremstillet i Tyskland hos en af europas førende kørestolsproducenter.

Vi har herunder oplistet alle de primære funktioner i punktform. Hvis du ruller lidt ned på siden har vi dér lavet en nærmere beskrivelse af hver enkelt funktion.

- Højdejusterbare armlæn

- Svingbare benstøtter

- Ryglæn med vinkelindstilling

- Sæde med vinkelindstilling

- LED lygter

- Joystick til styring

- Skubbebøjle til eventuel ledsager

- Sædebredde og sædedybde kan tilpasses

Tekniske data  
Sædebredde Fra 43 til 55 cm.
Sædedybde Fra 40 til 53 cm.
Ryghøjde 50 cm.
Rygvinkel Fra -10° til 30°
Sædevinkel Fra 0° til 10°
Højde på armlæn Fra 24 til 35 cm.
Længde inkl. fodstøtter 111 cm.
Udvendig bredde 59 cm.
Hastighed 6 km/t
Motorstyrke 2 x 180 Watt
Rækkevidde (fuldt opladet)             Ca. 28 km.
Stigningsevne 15%
Batterier 2 stk. 38 ah (5 timers kørsel)
  1 stk. 45 ah (20 timers kørsel)
Lader 5 A
Kørestolens vægt 81 kg.
Maksimal brugervægt 120 kg.
Varenummer DS-MEY-70500B

 

Levering
Ichair MC Basic leveres direkte fra fabrikken, og leveringstiden er 2-3 uger. Når du bestiller den kontakter vi dig indenfor 1-2 dage og oplyser leveringsdatoen.

Kørestolen er fuldt samlet ved levering og står på en palle. Den bliver leveret med fragtmand til kantsten - den bæres ikke ind i hjemmet.

Varenummer

Detaljer

Højdejusterbare armlæn
Det er forskelligt hvor højt man ønsker at armlænene sidder. Derfor kan de på vores elkørestol indstilles fra 24 til 35 cm. Højden er målt fra overkanten af sædet.

Det er nemt og hurtigt at tilpasse højden, og det kræver ikke brug af værktøj. Derfor kan du også nemt ændre højden hvis du f.eks. skal sidde ved et bord som kræver, at du sænker dem lidt ned.

Svingbare benstøtter
Kørestolen er forsynet med det, som af fagfolk kaldes "svingbare benstøtter". Det betyder at de to benstøtter nemt og hurtigt kan drejes ud til siderne. Det er i særdeleshed en fordel når man skal ned og sidde i kørestolen, da selve tilgangen bliver væsentligt lettere.

Ryglæn med vinkelindstilling
For at give den optimale siddekomfort kan vinklen på ryglænet indstilles. Indstillingen sker i fire trin fra -10° til 30°. Bemærk at kørestolen er med mekanisk indstilling, så det kræver en ekstra person til at tilte ryglænet.

Sæde med vinkelindstilling
Udover ryglænet kan også sædet vinkelindstilles. Derfor er der altså rig mulighed for at tilpasse kørestolen til at give en optimal siddekomfort. Det sker samtidigt så nemt, at man kan gøre det fra situation til situation for at skabe variation i hvordan man sidder i kørestolen.

LED lygter
Elkørestolen er forsynet med to kraftige LED-lygter på forsiden. Som det ses på billederne sidder de på niveau med sædet. De tændes og slukkes ved hjælp af kontrolpanelet, som er placeret på højre armlæn sammen med selve styrepinden.

På bagsiden af kørestolen ligeledes baglys.

Joystick til styring
Kørestolen manøvreres ved hjælp af styrepinden ("joysticket") på højre armlæn. Det er nemt at anvende, og kræver kun ganske få fingerkræfter.

Skubbebøjle til eventuel ledsager
Skulle det blive nødvendigt at skubbe kørestolen på manuel vis kan det gøres ved hjælp af bøjlen monteret på bagsiden af ryglænet.

Sædebredde og sædedybde kan tilpasses
For at give den størst mulige fleksibilitet til altid at finde en god og passende siddestilling kan både bredden og dybden af sædet tilpasses. Se mere i specifikationerne.

Se mere information i brugervejledningen
Kørestolen leveres med engelsk brugervejledning. Vi anbefaler, at du bruger lidt tid på at kigge brugervejledningen igennem inden du bestiller, da den giver et dybdegående indblik i de mange funktioner og muligheder der er i elkørestolen Ichair MC Basic. Du åbner brugervejledningen her:

Brugervejledning til Ichair MC Basic.

Kort om batteriers levetid
En elkørestol bruger genopladelige batterier. Levetiden på den type batterier er imidlertid ikke uendelig, så derfor må du påregne, at de på et tidspunkt skal skiftes. Det er svært at fortælle noget om den nøjagtige levetid, fordi det afhænger af mange faktorer. Hvilken temperatur kørestolen oftest anvendes i har f.eks. stor betydning, ligesom det har betydning om man kører batteriet i bund før det oplades igen.

Nye batterier svarende til dem der følger med elkørestolen koster i omegnen af 2.300 kr.