Doro Magna 4000 - ekstra høj lyd

795,00 kr

På lager - 1-2 dages leveringstid

- Klik her for at se alle vores fastnettelefoner til ældre

Ældrevenlig fastnettelefon med gode funktioner
Doro Magna 4000 er særligt udviklet til personer med nedsat hørelse. Det er særdeles nemt at skrue op for lyden under samtaler, og lydstyrken kan gå helt op til 60 dB. Du finder knappen til justering af lydstyrken under telefonrøret.

Derudover kan Magna 4000 også ringe væsentligt højere end de fleste andre telefoner, så du ikke går glip af opkald fordi du ikke hørte telefonen ringe. Telefonen har desuden en lampe i nedre højre hjørne som blinker når telefonen ringer - endnu en sikkerhed til at undgå tabte opkald.

Ekstra store taster
Alle knapperne på telefonen er lavet ekstra store, og både tal og tekst på knapperne er tydelige og letlæselige. Den lille skærm over tasterne viser nummeret på vedkommende der ringer op. Telefonen har desuden en telefonbog som kan lagre op til 50 numre.

Hvis et nummer er lagt ind i telefonbogen vises navnet når du modtager et opkald. Telefonen har endvidere to hurtigvalgstaster, hvor du kan indkode dem du oftest ringer til.

Elegant og stilrent design
Hvor de fleste af Doros fastnettelefoner er hvide er Magna 4000 fremstillet i en elegant, sort farve. Derfor fremstår den neutral og stilren, og ligner ikke umiddelbart en telefon til ældre.

Brug batterier eller tilslut telefonen en stikkontakt
Fordi Doro Magna 4000 er den telefon på markedet der tilbyder den højeste lyd, betyder det til gengæld at den har brug for strøm. Derfor kan den enten sluttes til en stikkontakt, eller du kan indsætte 4xAA batterier (medfølger ikke).

Telefonen virker selvom den ikke er tilsluttet strøm, men baggrundsbelysningen på skærmen vil være slukket, ligesom lydstyrken så ikke kan blive nær så høj.

Du kan se en (engelsk) præsentation af telefonen herunder:

Varenummer

Detaljer

Varenummer: BP-10101955