Slidgigt i fingrene – sådan bevarer du styrken og finmotorikken med målrettet træning
Slidgigt i fingrene er en irriterende forhindring for at udføre hverdagens mange opgaver, som kræver, at du bruger dine hænder og finmotorikken i dine fingre. I dette artikel ser vi nærmere på, hvordan du med det rigtige udstyr og de rigtige øvelser kan styrke både dine gribeevner og din finmotorik, så hverdagens opgaver bliver nemmere, og du føler dig knapt så begrænset.
Slidgigt i fingrene kan forvandle dagligdags gøremål til udfordrende prøvelser, hvor selv det at åbne en dør, knappe dit tøj, spise din mad eller skrive en besked bliver en næsten uoverkommelig opgave. Det sætter en naturlig dæmper på din lyst til at gøre andet end det absolut mest nødvendige. Og kan få dig til at vælge sociale arrangementer og sammenkomster fra – eller holde op med at lave det, du synes er sjovt og givende i hverdagen.
Kort sagt kan slidgigt i fingrene hurtigt sætte et kraftigt aftryk på din hverdag – og fratage dig din livslyst. Men med de rette træningsredskaber og øvelser kan du forbedre dine fingres styrke og finmotorik, så du igen kan gribe hverdagen an med fornyet kraft og selvtillid.
Derfor skal du træne dine fingre, når du har slidgigt
Det er essentielt for seniorer at vedligeholde og forbedre styrken og finmotorikken i fingrene. Især hvis du er udfordret af slidgigt. Regelmæssig træning af fingre og hænder bidrager ikke kun til at bevare muskelstyrken, men er også med til at opretholde en god bevægelighed i leddene i fingrene.
Det er særligt vigtigt for personer med slidgigt, da sygdommen kan medføre stivhed, smerter og nedsat bevægelighed i fingrene, hvilket gør dine daglige aktiviteter mere besværlige. Ved at udføre nogle enkle øvelser med specialdesignet træningsudstyr, kan du reducere smerterne og forbedre fingerfunktionen, så du genvinder din livskvalitet.
Øvelserne hjælper med at holde fingrene smidige og stærke, og ved at bruge så lidt som bare 15 minutter dagligt på din træning, kommer du hurtigt til at opleve en signifikant forbedring i fingrenes funktion og får langt færre smerter og ubehag af at bruge dem.
BEMÆRK: Før du begynder din træning, er det vigtigt, at du har konsulteret egen læge for at få diagnosticeret din dårligere bevægelighed og årsagen til smerterne i dine fingre. Samt eventuelt konsulteret en fysioterapeut for at få et skræddersyet træningsprogram. Derudover skal du være opmærksom på forøgede smerter og ubehag under træningen. Og konsultere læge eller fysioterapeut igen, hvis smerterne bliver ved eller forværres af træningen.
Sådan styrker du muskler og finmotorik i fingrene med lette øvelser
For at styrke muskler og finmotorik i i dine slidgigtramte fingre, kan du prøve disse tre enkle øvelser, som du kan udføre med særligt træningsudstyr til håndtræning:
- Klem på en massagebold eller en håndtræner: Hold en massagebold, et håndtræningsæg eller en håndtræner i hånden, og klem fingrene sammen omkring redskabet. Start med at klemme i 3 sekunder ad gangen, og gentag øvelsen 15-20 gange. Dette vil hjælpe med at styrke både håndleddet og fingrene ved at forbedre fleksibiliteten og muskelstyrken. Sæt gradvist tiden op, efterhånden som du får flere og flere kræfter i fingrene. Sæt tiden ned igen, hvis du oplever forværrede smerter eller andet ubehag i fingre eller hånd.
- Styrk fingerkræfterne med en fingertræner: En fingertræner er en gummistjerne med huller i spidserne til håndens fem fingre. Sæt fingerspidserne i hvert sit hul, og træk fingrene fra hinanden. Hold trækket 5-10 sekunder, og tryk så efterfølgende fingertræneren sammen, og hold trykket i 5-10 sekunder. Gentag øvelsen 10 gange på hver hånd.
- Bogstavet "O": Denne øvelse er fremragende til at aktivere alle fingre og bekæmpe stivhed i hele hånden. Hold din hånd foran dig med strakte fingre, og bøj derefter fingrene forsigtigt, indtil de danner formen af bogstavet "O". Stræk fingrene ud igen, og hold dem strakt i et par sekunder, før du gentager. Udfør denne øvelse 10 gange på hver hånd.
Husk at varme hænderne op før du starter øvelserne. For eksempel ved at dyppe dem i håndvarmt vand eller ved at udføre en simpel opvarmningsøvelse, hvor du langsomt åbner og lukker hånden 10-20 gange. Det er vigtigt at udføre øvelserne i et roligt og jævnt tempo, og du må gerne opleve en ømhed i leddene efter træningen. Men du må aldrig opleve smerter i mere end 1-2 timer efter træningen. Så skal intensiteten sættes ned.
Øvelserne hjælper med at forbedre blodcirkulationen og bringe nødvendige næringsstoffer til musklerne og leddene, hvilket kan bidrage til at reparere og vedligeholde vævet. Det er vigtigt at holde kontinuitet i træningen for at se mærkbare forbedringer. Så træn dagligt – også i weekender og på ferier.
Find det rigtige træningsudstyr til håndtræning hos LivetSomSenior.dk
Som allerede nævnt finder du masser af træningsudstyr til håndtræning hos LivetSomSenior.dk. Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige udstyr til hånd- og fingertræning, er det bare at give os et ring på 70 40 40 24 alle hverdage mellem 8 og 17 eller sende os en mail på kontakt@livetsomsenior.dk.
God fornøjelse med træningen.