Swipe to the left

Sådan vælger du den rigtige toiletforhøjer

Sådan vælger du den rigtige toiletforhøjer
24. maj 2024

Synes du, dit toilet er blevet lidt for besværligt at komme op fra? Så er en toiletforhøjer en nem og billig løsning, der samtidig gør det muligt at tilføje armlæn på toilettet, så du får endnu nemmere ved at bruge det. Samtidigt kan du sidde mere behageligt og stabilt på toilettet. Men hvordan vælger du den rigtige højde på din toiletforhøjer – og hvordan kan du være sikker på, at den passer til netop dit toilet. Læs med, og få svar på disse og andre ofte stillede spørgsmål om forhøjere til toilettet i denne artikel.

Med alderen synes mange, at toilettet ”bliver lavere”, hvorfor det kan blive en udfordring både at få sat sig på og komme op fra toilettet igen. Samtidig får nogen også brug for bedre støtte, når de sidder på toilettet.

Hvad er en toiletforhøjer?

Her kan en toiletforhøjer løse både højde- og stabilitetsproblemer på én gang. For som navnet antyder, gør toiletforhøjeren toilettet højere, så det bliver nemmere at sætte sig og rejse sig igen. Samtidig kan du få toiletforhøjere som er udstyret med armlæn, så det bliver lettere – og mere komfortabelt – at sidde på toilettet.

Toiletforhøjeren er typisk lavet som et højt toiletsæde i plast, der enten lægges løst eller monteres fast på toilettet. Det første er praktisk, hvis I er flere, som bruger toilettet, og ikke alle har brug for eller føler det behageligt, at sidde på et forhøjet toilet. F.eks. fordi forhøjelsen gør det svært for dem at nå gulvet med deres fødder. Det andet er praktisk, hvis du har brug for en fast forhøjelse på toilettet.

Vil du se, hvordan en toiletforhøjer ser ud i praksis, kan du se de toiletforhøjere, som vi tilbyder hos LivetSomSenior.dk.



Hvad skal du overveje, når du skal vælge toiletforhøjer

Når du skal vælge den rigtige toiletforhøjer, er der en række praktiske detaljer, som du bør tage stilling til først. Overordnet set drejer det sig om:

  • Vurder dit behov: Overvej først, om en fastmonteret eller flytbar toiletforhøjer er den bedste løsning på dit behov. Fastmonterede toiletforhøjere er ideelle til permanent brug, mens løst monterede er gode til et midlertidigt eller lejlighedsvist behov, f.eks. efter en operation eller hvis de andre som bruger toilettet, ikke har behov for forhøjelsen.

  • Toilettets type: Kontroller hvilken type toilet du har. De fleste toiletforhøjere passer til almindelige toiletter fra kendte mærker som f.eks. Ifö og Gustavberg. Har du et væghængt toilet, skal du vælge en særlig model designet til dette.

  • Med eller uden låg: Du kan få toiletforhøjere både med og uden låg. Her vælger de fleste typisk en forhøjer med låg, hvis de har brug for en permanent toiletforhøjelse. Til en løst monteret toiletforhøjer er der ikke behov for låg, da du bare klapper toiletbrættet og det tilhørende låg ned, når toiletforhøjeren ikke ligger på toilettet.

  • Med eller uden armlæn: Afgør om du har brug for armlæn til ekstra støtte eller komfort, når du sætter dig ned, sidder og, rejser dig op. Armlæn kan være en stor hjælp, men de kan også gøre toilettet bredere og eventuelt kræve at du ændrer placeringen af toiletpapiret. Derfor er nogle armlæn udstyret med en indbygget toiletpapirsholder. Som alternativ til armlæn kan du også anvende en toiletstøtte, som giver endnu højere stabilitet. Den hviler nemlig ned på gulvet, og kan derfor klare at du lægger mere vægt på den når du skal rejse dig op.

  • Valg af rigtig højde: Toiletforhøjere fås i flere forskellige højder, som alle er beregnet ud fra, at du fjerner eller klapper det almindelige toiletsæde op. Vælg mellem toiletforhøjere på 5, 10 og 15 cm ved at følge guiden lidt længere nede på siden.

  • Montering: Løse toiletforhøjere skal bare lægges på toilettet, når de skal bruges, og kræver derfor ikke værktøj til monteringen. Fastmonterede toiletforhøjere er en mere permanent løsning, hvor du fjerner det eksisterende toiletsæde før monteringen, og spænder toiletforhøjere fast direkte på toilettet.

  • Rengøring: Vælg en toiletforhøjer uden kanter for at gøre det nemmere at rengøre og holde toilettet hygiejnisk. Overfladen kan aftørres med en fugtig klud, og for en grundigere rengøring kan du afmontere toiletforhøjeren for at rengøre undersiden. F.eks. under bruseren. Toiletkummen rengøres som normalt med toiletbørste og eventuelt toiletrens.



Sådan finder du den rigtige højde på din nye toiletforhøjer

Når du skal finde frem til den rigtige højde på din nye toiletforhøjer, kan du med fordel gå frem efter denne fremgangsmåde:

  1. Mål knæhøjden: Start med at måle fra afstanden fra knæhasen til gulvet – når du sidder på en almindelig stol.

  2. Mål toilettets højde: Mål derefter højden på dit toilet med det nuværende toiletsæde klappet op fra gulvet til toppen af porcelænet.

  3. Beregn forskellen: Træk derefter toilettets højde fra højden af dit underben. Forskellen mellem disse to mål angiver, hvor meget du behøver at hæve toiletsædet for at opnå den optimale og mest komfortable siddehøjde.

  4. Vurdér din siddeposition: For at sikre dig, at du har fundet den mest optimale højde til dit brug, bør du også se på, hvordan du sidder på toilettet i dag. Er toilettet markant lavere at sidde på, end godt er, bør du overveje en af de højere modeller af toiletforhøjere, typisk 10 eller 15 cm. Hvis siddehøjden kun skal justeres en smule, kan en forhøjer på 5 cm være tilstrækkelig.

  5. Vælg med eller uden armlæn: Samtidig kan du også afgøre, hvorvidt du har behov for en toiletforhøjer med eller uden armlæn baseret på dine præferencer og behov for ekstra støtte ved brug af toilettet.

Hvilke højder kan du vælge mellem?

De toiletforhøjere vi fører hos LivetSomSenior.dk fås 3 forskellige højder, som du kan vælge mellem:

  • 5 cm: Dette er den mindste og mest diskrete forhøjelse. Den er typisk tilstrækkelig for dem, der kun har brug for en lille justering for at gøre det nemmere at sidde ned og rejse sig op. Typisk på fra 3-4 til 6-7 cm.

  • 10 cm: Dette er ”mellemhøjden”, som er ideel til dig, som har brug for en forhøjelse på mellem 8 og 12 cm i forhold til den nuværende højde på toilettet med sædet klappet op. Vi sælger flest toiletsædeforhøjere på 10 cm.

  • 15 cm: Dette er den største forhøjelse, som vores toiletforhøjere tilbyder. Den passer godt til dig, som skal bruge en forhøjelse på mellem 13 og 18 cm for at gøre toilettet nemmere at bruge i hverdagen.

Du kan få modeller både med eller uden armlæn til de fleste højder, ligesom du kan få en flytbar toiletstøtte, hvis du kun har brug for armlæn i forbindelse med dine toiletbesøg.

Det lavere alternativ: Et blødt toiletsæde

Har du kun brug for en minimal forhøjelse på et par centimeter af dit toilet, kan du også overveje et såkaldt ”blødt toiletsæde”. Det monteres direkte oven på det eksisterende toiletsæde, og kan fjernes igen efter brug.

Bløde toiletsæder er udformet i blødt skum, som udover forhøjelsen også gør det mere behageligt at sidde på toilettet sammenlignet med et almindeligt toiletsæde. Altså er denne løsning særlig velegnet, hvis du ikke har brug for en væsentlig forhøjelse, men både ønsker lidt ekstra komfort og et lille løft.

Er du stadig i tvivl om, hvilken toiletforhøjer du skal vælge?

Hos LivetSomSenior.dk går vi op i god og grundig rådgivning af kunderne. Derfor finder du grundige produktbeskrivelser og en instruktionsvideo på dansk til alle vores produkter.

Har du yderligere spørgsmål til produkterne, eller brug for et godt råd til at vælge den helt rigtige toiletforhøjer til dig behov? Så er du altid velkommen til at ringe på hverdage mellem 8 og 17 på tlf. 70 40 40 24 eller sende os en mail på kontakt@livetsomsenior.dk.


LIVETSOMSENIOR ApS Kontakt:
Adresse: Haraldsborgvej 20 4000 Roskilde
Telefon:+45 70 40 40 24 E-mail: kontakt@livetsomsenior.dk Jeppe Vestergaard Helle Munk