Swipe to the left

Sådan laver du en hjemmelavet varmepude

Sådan laver du en hjemmelavet varmepude
24. maj 2024

Varme er en effektiv måde at afhjælpe muskelstivhed, muskelspændinger og ledsmerter på. Her har den elektriske varmepude i dag afløst den gamle varmedunk med varmt vand i. Men faktisk kan du også lave din helt egen, hjemmelavede varmepude med ganske få materialer, som de fleste ligger inde med. Lige til at opvarme i mikroovnen. Få opskriften her, og læs mere om både de fordele og ulemper, der er ved en hjemmelavet varmepude.

I gamle dage var en varmedunk en fast del af de behandlingsmuligheder, som enhver husstand lå inde med. Den kunne bruges til alt lige fra at lindre et maveonde over nakke-, led- og rygsmerter og til behandling muskelspændinger. Samt til at reducere menstruationssmerter. Ulempen var, at der skulle hældes varmt vand i varmedunken. Så var vandet for varmt, kunne du brænde dig på varmedunken. Og blev varmedunken utæt, løb det varme vand ud.

Den elektriske varmepude

Senere kom så den elektriske varmepude. Den er skabt af et stykke stof med indlejrede varmetråde i. Fordelen er, at den ikke bliver utæt, ikke bliver for varm, og nemt kan tilpasses til det område, der skal behandles. Samt at moderne, elektriske varmepuder er udstyret med termostatsikring, så du undgår, at der går ild i varmepuden under brugen. Eller hvis du glemmer at slukke den.

Ulempen er, at de koster penge og bruger strøm. Så hvad gør du, hvis du gerne vil spare på både penge og strøm, men omvendt også godt kunne tænke dig en dejlig varmepude, du nemt kan bruge i din hverdag?



En hjemmelavet varmepude til mikroovnen

Her kan en hjemmelavet varmepude, der opvarmes i mikroovnen, være et billigt og nemt alternativ til at skabe en god kilde til varme og komfort. Uanset om du har brug for at behandle muskelspændinger og ledsmerter, eller bare gerne vil have lidt ekstra varme på en kold dag.

Det skal du bruge til at lave din egen, hjemmelavede varmepude

Varmepuden kan laves af materialer, som de fleste ligger inde med derhjemme. Den syes sammen med enten nål og tråd eller en symaskine.

Til varmepuden skal du bruge

  • Et stykke stof, fortrinsvis bomuld eller en anden mikrobølgevenligt tekstil.

  • Tørre ris, hvedekerner eller hørfrø som fyld (ris er det mest almindelige valg).

  • Nål, tråd eller symaskine til at sy varmepuden sammen med.

  • Eventuelt duftende urter eller æteriske olier, hvis du ønsker en duftende varmepude.

Sådan syer du selv din egen varmepude

Er du lidt ferm med nål, tråd og saks, kan du have kreeret din egen varmepude på mellem et kvarter og en halv time ved at følge denne fremgangsmåde:

  1. Skær stoffet: Start med at skære dit stof i den ønskede størrelse og form. En simpel firkant eller et rektangel er nemmest at arbejde med. En god startstørrelse kan være omkring 30 x 20 cm, men du kan tilpasse størrelsen efter behov.

  2. Sy stoffet: Sy stoffet sammen på tre sider, så du har en slags pose. Hvis du bruger en symaskine, går det hurtigere, men du kan også sy i hånden. Sørg for at efterlade en side åben, så du kan fylde din pude med varmemateriale.

  3. Sy eventuelt kanaler i varmepuden: Vil du gerne sikre en mere jævn fordeling af fyldet i varmepuden, kan du sy nogle kanaler i stoffet, når puden er syet sammen i kanterne. Så ender fyldet ikke med at hobe sig op i bunden af varmepuden.

  4. Tilføj fyld: Fyld din stofpose med ris, hvedekerner eller hørfrø. Du behøver ikke at fylde den helt op. Halvt eller to tredjedele fuld giver den bedste fleksibilitet og komfort. Hvis du ønsker det, kan du også tilføje et par dråber af din foretrukne æteriske olie eller tørrede urter som lavendel for en beroligende effekt.

  5. Sy eventuelt små rum i varmepuden: Har du syet kanaler i varmepuden, kan du sy på tværs af kanalerne i takt med at du fylder kanalerne op. Det giver endnu bedre styr på fyldet, og sikrer at det altid er jævnt fordelt.

  6. Luk puden: Sy den åbne side af din pude sammen, så fyldet bliver holdt inde i varmepuden. Sørg for, at sømmen er stærk, så intet fyld slipper ud ved brug.

Så er din nye varmepude klar til brug.

Sådan bruger din hjemmelavede varmepude

For at opvarme din varmepude, placerer du den i mikroovnen. Opvarm nu varmepuden i 1-2 minutter på høj effekt. Vær opmærksom på, at opvarmningstiden kan variere afhængigt af mikroovnens effekt. Så det er en god idé at starte med den laveste tid og tilføje mere tid om nødvendigt.

Læg nu varmepuden på det sted, du ønsker at behandle med varme. Eller læg den i sengen inden sengetid, for at varme sengen op.


Det bør du holde øje med, når du bruger din hjemmelavede varmepude

Selv om det lyder ret ukompliceret at bruge din hjemmelavede varmepude, er der dog nogle ting, som det er vigtigt at holde øje med af sikkerhedsmæssige grunde. Særligt vigtigt er det, at du:

  • Kontrollerer varmepuden for eventuelle tegn på slid eller skade før opvarmning.
  • Ikke overopvarmer varmepuden, da dette kan give skader på stoffet eller sætte det i brand.

Derfor er hjemmelavede varmepuder måske alligevel ikke så god en idé

Selvom det kan virke som en god og økonomisk idé at lave din egen varmepude til mikroovnen, er der flere ulemper og risici ved denne DIY-løsning, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Vi har allerede nævnt problemerne med brandsikkerhed og overopvarmning. De er nogen af de største risici ved hjemmelavede varmepuder. For uden korrekt temperaturkontrol kan materialerne i en hjemmelavet varmepude nemt antænde. Især hvis de opvarmes for længe eller ved for høj effekt i mikroovnen.

Derudover kan du risikere:

Ujævn varmefordeling: Hjemmelavede varmepuder kan have tendens til at varme ujævnt, hvilket betyder, at nogle områder kan være for varme, mens andre er for kolde. Dette kan reducere effektiviteten og komforten ved brug af puden.

Fugt og mug: Materialer som ris, hvede eller hørfrø, der ofte bruges som fyld i hjemmelavede varmepuder, kan tiltrække fugt. Over tid kan det føre til dannelse af mug og bakterier indeni puden. Det udgør ikke kun en sundhedsrisiko, som i værste fald kan være med til at fremme udviklingen af allergier. Det kan også føre til en ubehagelig lugt.

Kortere levetid på varmepuden: Hjemmelavede varmepuder er typisk ikke nær så holdbare som kommercielle produkter, fordi de måske ikke er syet med samme styrke og kvalitet i materialerne. Det betyder, at de kan gå i stykker eller blive slidte hurtigere, hvilket nødvendiggør hyppigere udskiftning.

Mangel på sikkerhedsfunktioner: Kommercielle, elektriske varmepuder er ofte udstyret med sikkerhedsfunktioner som automatiske timere og overophedningsbeskyttelse, der slukker ved risiko for brand eller skader på dig. Hjemmelavede varmepuder mangler disse funktioner, hvorfor du kan være uheldig at brænde dig alvorligt på varmepuden.



Elektriske varmepuder – det nemme, sikre og økonomiske valg

Så selv om det kan lyde som en god måde at spare penge på i hverdagen, er der nogle alvorlige risici og uhensigtsmæssigheder forbundet med at lave og bruge din egen varmepude i hverdagen. Samt et vigtigt forarbejde med at opvarme varmepuden på den rigtige måde. Det bør du som minimum tage højde for og have med i overvejelserne, før du beslutter dig for at sy din egen varmepude.

Alternativet er at købe en kommercielt produceret varmepude til opvarmning i mikroovn eller en elektrisk varmepude – f.eks. fra vores store udvalg af varmepuder hos LivetSomSenior.dk. De er designet med sikkerhed og komfort i tankerne, og de elektriske modeller kommer med praktiske funktioner som ensartet varmefordeling og indbyggede sikkerhedsforanstaltninger. Og så slipper du for at skulle nørkle med at sy din varmepude selv, ligesom du ikke behøver varme varmepuden op på forhånd.

Varmepuderne fås i flere forskellige udformninger, f.eks. til brug på nakke og skuldre. Og de elektriske modeller har et maksimalt strømforbrug på omkring 0,15 kWh for en times brug. Så udgiften til strøm er minimal – selv på dage med en høj strømpris.

Har du spørgsmål til de forskellige varmepuder – eller brug for et god råd til at vælge den rigtige, sidder vi klar på telefonerne på tlf.: 70 40 40 24 fra 8-17 på hverdage. HUSK: Du kan se videoinstruktioner i brugen af alle vores varmepuder, så du nemt kan finde ud af, hvordan du bruger dem.

LIVETSOMSENIOR ApS Kontakt:
Adresse: Haraldsborgvej 20 4000 Roskilde
Telefon:+45 70 40 40 24 E-mail: kontakt@livetsomsenior.dk Jeppe Vestergaard Helle Munk