I anledning af julen kan alle køb foretaget frem til den 23. december byttes indtil 31. januar 2018.

×
70 40 40 24      kontakt@livetsomsenior.dk

Støttegreb til badeværelset

For at undgå uheld på badeværelset er noget af det vigtigste, at få monteret kraftige og holdbare håndtag og støttegreb forskellige steder i badeværelset. Støttegrebene hjælper med, at give dig en god stabilitet og balance.

Vi fører både støttegreb i metal og plastik. Vi anbefaler generelt metal, da de er kraftigere, men håndtag og greb i plastik kan være et fint, prisbilligt alternativ. Du skal dog være opmærksom på, at håndtag af plastik ikke er godkendt til en lige så høj belastning, som støttehåndtag i metal.

For yderligere information om montering og valg af den rigtige længde, se vores vejledning længere nede på siden.

7 vare(r)

pr. side

7 vare(r)

pr. side


Hvor i badeværelset bør jeg opsætte støttegreb?

Der kan være vidt forskellige årsager til, at man ønsker at montere støttegreb på sit badeværelse. Uanset årsagerne, er der nogle bestemte steder, hvor du som udgangspunkt bør starte med at sætte dem op. Det afhænger selvfølgeligt af indretningen af dit badeværelse, men vi ser ofte, at følgende steder kan være fordelagtigt:

- Ved toilettet, så du har noget at holde fast i, når du skal sætte dig eller rejse dig igen
- I brusekabinen, hvor du kan holde fast i støttegrebet mens du bader
- Har du badekar, kan du med fordel sætte et på væggen langs med badekarret.
- Afhængigt af størrelsen på badeværelset kan det endvidere være fordelagtigt med et støttegreb ude i rummet, eventuelt nær håndvasken


Sådan monterer du dine støttegreb

Støttegreb og håndgreb skal monteres med tre skruer i hver ende. Det er vigtigt, at du vælger nogle skruer, der er så tilpas lange, at grebet kommer til at sidde godt og solidt fast. Da alle vores håndgreb er hvide får du det pæneste resultat, hvis du også bruger hvide skruer. Alternativt kan du blot bruge almindelige skruer, og male dem over efterfølgende.

Det er muligt at købe håndgreb med sugekopper. Det er en nem og hurtig løsning – også en lidt "dårligere" løsning. For det første skal overfladen være helt tør, og derudover skal den gerne være plan. Har du klinker med mønster, eller skal grebet sidde henover en fuge, vil det altså ikke sidde ordentligt fast – med risiko for, at falde af.


Længden på håndgreb afhænger af dit badeværelse

Når først du har besluttet dig for, at der skal monteres støttegreb, skal du beslutte dig for hvor mange, hvorhenne, og i hvilken længde.

Der kan være stor forskel fra badeværelse til badeværelse, men som tommelfingerregel anbefaler vi, at du monterer mindst tre håndgreb. For det første skal der være et ved dit toilet, som du kan bruge, når du skal sætte dig ned eller rejse dig op. Håndgrebet kan være ved siden af eller overfor – helt afhængigt af indretningen. Ved toilettet er der ofte kun brug for et håndtag, og et støttegreb på 16 eller 25 cm. vil derfor være nok.

Derudover bør du have et støttegreb i din brusekabine. Det skal være placeret, så du kan holde fast i det mens du bader. Det skal være let at få fat med begge hænder, uden at skulle dreje for meget rundt mens du bader. Derfor bør du til en brusekabine vælge et støttegreb på 30 – 50 centimeter.

Har du badekar eller spa kan du med fordel vælge et længere greb, som kan sidde langs brusekabinen. Vores længste støttehåndtag er på 75 cm.

Endeligt vælger mange, at montere et greb på væggen ved håndvasken, som kan give ekstra balance, hvis det bliver nødvendigt.


Støttegreb fås i både plastik og metal

Vi fører både greb i metal og greb i plastik her hos LivetSomSenior. Håndtag i plastik har den fordel, at de er billigere, og at de har en rillet overflade. Til gengæld kan de ikke klare samme belastning, og de fås kun i tre forskellige længder. Håndgreb i metal er derimod kraftigere, og fås i flere længder – men er til gengæld også dyrere.


Jeg søger håndtag og støttehåndtag til badeværelset - er støttegreb det samme?

Som med mange andre ting, findes der desværre mange synonymer for støttegreb. Det er derfor nemt at blive forvirret. Her på LivetSomSenior har vi valgt at bruge betegnelsen "støttegreb", som også bruges af kommunernes hjælpemiddelcentraler. Fælles for de mange forskellige betegnelser såsom håndtag, støttehåndtag og håndgreb er, at de dækker over et hjælpemiddel, som er beregnet til montering på væggen i badeværelset. Formålet er, at gøre det nemt for personer med nedsat funktionsevne at bruge badeværelsets faciliteter uden at gå på kompromis med sikkerheden.


Vores håndgreb er godkendt til høj belastning

Af hensyn til sikkerheden er det vigtigt, at håndgreb er godkendt til en høj belastning. Vores håndgreb og støttegreb er fremstillet i kraftigt stål, som er testet til belastninger på op til 200 kg. Det er særligt vigtigt med greb der tåler høj belastning, når du skal bruge det til at rejse dig fra et badekar eller fra et toilet.

Vores håndgreb fremstillet i plastik er godkendt op til 120 kg.