Badestole/badebænke

Er du begyndt at blive dårligt gående anbefaler vi, at du anskaffer dig en badestol, badetaburet eller badebænk. Der sker hvert år mange faldulykker på badeværelset, og ulykker på badeværelset er ofte alvorlige, da badeværelset består af mange hårde elementer såsom badekar og håndvask.

Hvis du bruger en stol når du bader, bliver det en sikker og rar oplevelse. De badestole vi sælger, er udelukkende udviklet til brug i fugtige miljøer. Derudover har de alle skridsikre fødder, så de står godt og solidt fast på gulvet. De fleste modeller kan desuden justeres i højden, så du nemt kan indstille den til netop dine behov.

Hvis din brusekabine eller badekar ikke er så stort, eller også bliver brugt af andre, kan du med fordel vælge en sammenklappelig badestol. Dermed kan du nemt stille den til side, og tage den frem igen næste gang den skal bruges – uden at den optager unødig plads. Når du klikker dig ind på en stol kan du se, om den er foldbar. Vær desuden opmærksom på bredden af dit badekar når du vælger din badestol - den skal kunne stå fladt på bunden.

11 vare(r)

pr. side

11 vare(r)

pr. side


En badestol øger sikkerheden

Der sker hvert år mange ulykker på badeværelset, og man estimerer, at op mod 1.500 danskere må lade livet som følge af, at de er faldet i deres hjem. Der findes ikke konkrete statistikker, som fortæller noget om hvor i hjemmet skaderne sker, men meget tyder på, at badeværelset er den store synder. Gulvet i badeværelser er ofte lavet af enten klinker eller terrazzo. Begge dele bliver utroligt glat når først der kommer vand på. Derfor kan mange – særligt ældre – ofte have god gavn af en badestol.

En badestol eller badebænk gør, at du kan sidde ned og bade. Dermed nedbringer du risikoen for at falde betragteligt. Der findes mange forskellige modeller og typer indenfor stole til at bade med. Hos LivetSomSenior følger vi konstant udviklingen, så vi kan tilbyde vores kunder de bedste løsninger indenfor stole til badeværelset, hvad enten det er til brug i et badekar eller i en brusekabine. Alle vores modeller er beregnet til at bruge som voksen/ældre.


Badestole betragtes som et hjælpemiddel

Da brugen af en badestol eller en badebænk ofte hænger sammen med nedsat funktionsevne, betragtes det som et hjælpemiddel. Det betyder, at du i visse tilfælde kan få den bevilliget fra kommunen, uanset om den skal bruges af ældre eller af handicappede. Det betyder imidlertid, at du kun har begrænset indflydelse på hvilken stol du får. Derfor ser vi ofte, at mange vælger selv at købe en badestol. Det er en forholdsvist lav udgift, og der kan være flere forhold at tage i betragtning end kun prisen.

Der findes i dag et særdeles udvalg indenfor badestole. Her på LivetSomSenior fører vi for eksempel både et væghængt badesæde, en badebænk samt en badestol til badekar. Hvilken model du skal vælge afhænger i høj grad af dit badeværelse, da de forskellige typer har forskellige fordele. Et vægmonteret badesæde er en pladsbesparende løsning. Omvendt er det - da det skrues fast - en yderst permanent løsning. En almindelig badestol eller badebænk er derimod nem at flytte rundt på, hvilket blandt andet er en fordel, hvis I er flere der deler samme badeværelse.


Hvornår skal du vælge en badestol med ryglæn?

Vi fører både badestole uden ryglæn og badestole med ryglæn. Om du har brug for et ryglæn afhænger i høj grad af i hvilken grad du kan sidde oprejst, mens du bader. For nogle ældre kan det af og til være en udfordring at sidde på en badebænk eller badeskammel, når de samtidigt skal holde bruseren. Derfor kan det ofte være en fordel, at vælge en badestol med ryglæn.

Ønsker du en badestol med ryglæn kan vi tilbyde en model, som både har armlæn og ryglæn. Den er desuden sammenklappelig, så den er nem at stille til side.


En sammenklappelig badestol reducerer pladsbehovet

En brusekabine er ofte 60-70 centimeter på hver led, og en badestol kan derfor hurtigt komme til at optage meget plads. Er du alene om at bruge badet er det sjældent noget problem, men er I flere der deles om badeværelset, bør du kigge efter en badebænk, som du nemt kan flytte. Nogle af de modeller, som vi fører her på LivetSomSenior, kan nemt foldes sammen. Derfor optager den kun plads mens den bruges, og resten af tiden kan den blot stå i hjørnet.

Hvis du har badekar, er der som udgangspunkt to forskellige løsninger, som kan være aktuelle:

- En badestol til badekar, hvor stolen har ben og står nede i dit badekar
- Et badesæde, som sættes på tværs af dit badekar, og som er nemt at fjerne eller lægge til side


Et vægmonteret sæde er et godt alternativ

Ønsker du en permanent løsning, som er nem at ”pakke sammen”, fører vi også et sæde, som kan fastmonteres på væggen. Det gør det særdeles nemt, da sædet bare klappes ned når du skal bade. Vælger du en fastmonteret badebænk er det vigtigt, at du bruger kraftige skruer under monteringen, så den kan modstå belastningen.

Et badesæde til væggen er altså både en praktisk og pladsbesparende løsning. Til gengæld er selve sædet lidt mindre end på flere af de andre badestole, ligesom den godkendte belastning er lavere. Når du skal vælge placeringen af dit badesæde skal du tage højde for, at det skal være nemt at nå bruseren fra hvor du sidder. Samtidigt vil det være en fordel, hvis sædet kan placeres, så der også er adgang til både shampoo-hylden og eventuelt håndklæde-holder/knagerne.

Med et vægmonteret badesæde kan det være svært at vælge det perfekte sted, da man gerne vil kunne nå alt, men samtidigt ønsker tilpas med frirum omkring sig..


Din badebænk skal indstilles til den rigtige højde

Som det kan ses af de forskellige produktbilleder, kan mange badestole reguleres i højden. Det gør det nemt, at få præcist den højde du ønsker. Benene på badestolen kan trækkes ud som et teleskop, og har en sikkerhedsmekanisme, så de låser fast.

For at finde den rigtige højde, skal dine lår være vandrette, mens begge fødder rører gulvet. Sørg for, at alle benene indstilles til den rigtige højde.


Ryglæn og armlæn på en badebænk øger komforten

Flere af vores badebænke har desuden ryglæn og/eller armlæn. Det kan ligeledes være en stor fordel når du bader. Med et armlæn – eller eventuelt blot håndtag – kan du lettere balancere, og ryglænet gør, at du kan sidde mere afslappet mens du tager bad.


Søger du en badestol til badekar?

De fleste badekar runder i bunden. Derfor kan det være svært at sætte en badebænk op i et badekar, da fødderne ikke kommer ned og stå plant. Har du et badekar bør du derfor i stedet vælge et badebræt til badekar. Et badebræt sættes på tværs af dit badekar, og gør, at du får et sæde. Vores badebræt til badekar kan tilpasses i bredden, så det passer til de fleste badekar. Samtidigt har det et håndtag i siden, som gør det lettere at sætte sig og at komme op at stå igen.


Vores badebænke er fremstillet i robuste materialer

Når du skal bruge en badestol til ældre, er det vigtigt, at den er fremstillet i robuste materialer. En badestol er som oftest med ben i aluminium, og et sæde i kraftig plastik. Begge materialer har den fordel, at de ikke tager skade af vand, og at de bevarer deres udseende i lang tid. Alle vores stole er nemme at rengøre. I langt de fleste tilfælde vil en fugtig klud være tilstrækkeligt. Kanterne er såvidt muligt afrundede, så der ikke samler sig skidt og snavs på utilgængelige steder.


Fødderne skal være skridsikre

Gulvet i en brusekabine eller et badekar er ofte særdeles glat på grund af kombinationen af vand og klinker. Derfor skal en badestol være yderst skridsikker, så den ikke flytter sig, selvom du ændrer siddeposition når du bruger den. Det bedste er en badestol med sugekopper nedenunder - og som minimum skridsikker gummi-fødder.

En badestol med sugekopper har den fordel, at den står helt fast - men til gengæld er den svær at flytte rundt på. Har badestolen i stedet gummifødder, kan den flytte sig en anelse, men sidder ikke fast på gulvet. Har du en skridsikker bademåtte i din brusekabine er fødderne dog knap så afgørende.


Støttegreb er et godt supplement til en badestol eller badebænk

Når du skal indrette et senior-venligt badeværelse, er en badestol til ældre et udmærket sted at starte. Flere af vores badestole har desuden håndtag eller støttegreb indbygget. Det kan enten være som en del af selve sædet, eller i form af armlæn. For mange vil håndgreb til bad dog være et særdeles godt supplement.

Et håndgreb bør sidde i en højde, så det giver støtte, når man skal sætte sig eller rejse sig igen fra badestolen. Skal håndtaget bruges i forbindelse med en badestol i et badekar bør du vælge et langt greb på mindst 50 cm., som så placeres langs dit badekar. Er det i stedet til brug i en brusekabine afhænger det af indretningen. Ofte vil det optimale være to greb på hver 25-30 centimeter. De skal så være placeret på hver sin væg, og gerne på forskellige måder. Det ene greb kan f.eks. være lodret, mens det andet sidder vandret. Dermed kan du altid få godt fat i et af dem, uanset om du skal op eller ned fra din badestol.

?>
Vi anvender cookies til at håndtere navigation, statistik og huske hvad du kommer i indkøbskurven. Læs mere om Cookies
x