LivetSomSenior forhandler nu kørestole

Hos LivetSomSenior er vi meget opmærksomme på altid at forhandle produkter som er interessante for vores kunder. Indenfor mobilitets-hjælpemidler har det indtil nu omfattet stokke, rollatorer og diverse kørestolsramper og dørtrin.

Som noget helt nyt er vi nu også begyndt at sælge manuelle kørestole. Vi har været meget omhyggelige med at få valgt nogle kørestole, som lever op til vores høje kvalitetskrav.


Når man har behovet for en kørestol – hvad enten det er et midlertidig eller permanent behov – bliver kørestolen af og til stillet til rådighed af kommunen. Da de kørestole de stiller til rådighed er af ret svingende kvalitet, er der imidlertid flere og flere der vælger selv at købe en kørestol.

De to primære problemer med kørestole fra kommunernes hjælpemiddeldepoter er for det første, at man ikke selv har nogen indflydelse på modellen og funktionerne, og at den i mange tilfælde er brugt.

Af og til købes kørestole også af hoteller, busselskaber, taxaselskaber og lignende, som har brug for at kunne hjælpe ældre eller gangbesværede rundt.

 

Hvad skal du se efter ved en kørestol?

Som med en del andre hjælpemidler er kørestole ikke noget, som man har nogen synderlig erfaring med at købe. Derfor kan det være svært at vide hvilke funktioner du bør kigge efter. Vi har herunder prøvet at opsummere nogle af de væsentligste ting, som en kørestol helst skal have.

 

sammenklappelig kørestolVælg en sammenklappelig kørestol

Den helt store fordel ved sammenklappelige kørestole er, at de som regel kan være i en almindelig personbil. Stort set alle modeller foldes sammen efter samme metode, nemlig at trække op i sædet, hvorefter et ”kryds” på understellet trækker de store hjul sammen.

Hvis den stadig fylder lidt for meget vil det desuden være en fordel med en rullestol hvor de store hjul også nemt kan klikkes af. Så kan de transporteres særskilt.

Når du skal tage kørestolen med i en almindelig bil bør du først forsøge at sætte den i pladsen mellem forsædet og bagsædet. På den måde bliver kørestolen holdt godt fast mellem sæderne. Brug kun bagagerummet hvis der ikke er andre muligheder. Når kørestolen ligger i bagagerummet skal du sørge for, at den ikke ligger og rutcher rundt, så nogle af delene går i stykker.

 

Vær opmærksom på vægten

En billig kørestol er normalt fremstillet i stål, og vejer derfor ofte omkring 20 kilo. Den høje vægt er en ulempe uanset om du selv skal køre den med armene, eller om en ledsager skubber den med skubbehåndtagene. Som alternativ bør du se efter en kørestol i aluminium, da de normalt vejer 25-30% mindre. De er til gengæld også dyrere, men de sparede kilo kommer dig til god gavn i lang tid fremover.

Selvom aluminium vejer mindre end stål er det et lige så holdbart materiale. Den samme forskel i pris og materiale kendes også fra rollatorer, hvor en stål-rollator er billigere, men til gengæld vejer den væsentligt mere.

En kørestol lavet i aluminium bør (afhængigt af bredden) ikke veje over 17 kg.

 

Armlæn skal være klapbareKlapbare armlæn

Når du skal ned og sidde i kørestolen er det ofte ved at flytte dig fra en spisebordsstol eller sengen og over i kørestolen. Derfor skal du helst kunne sætte dig sidelæns ned i kørestolen – hvilket kun er muligt hvis armlænene kan klappes bagover eller på anden vis fjernes.

Undgå kørestole hvor armlænet skal tages helt af før du kan sætte dig sidelæns – det er alt for upraktisk, og du bliver hurtigt rigtigt træt af det. Vælg i stedet en model hvor de kan klappes bagover eller svinges ud til siden.






skubbehåndtag på kørestolVælg en model med højdejusterbare skubbehåndtag

Af hensyn til familie og venner der skal hjælpe med at skubbe dig rundt bør du altid gå efter en rullestol hvor skubbehåndtagene nemt og hurtigt kan ændres i højden. Det skal gerne være indenfor et relativt stort interval, så den passer i højden til flest mulige.

Indstillingen sker normalt ved at løsne et håndtag eller en håndskrue, og derefter kan de så trækkes op eller ned til den rette højde.






Vi har udvalgt vores kørestole med omhu

Uanset om du vælger at købe din kørestol hos LivetSomSenior eller et andet sted, håber vi at du med ovenstående råd er klædt lidt bedre på til at træffe det rette valg.

I de fleste andre af vores produkt-kategorier fører vi et meget bredt sortiment med produkter fra flere forskellige producenter og i mange typer. For at gøre det lidt lettere for vores kunder har vi valgt en anden fremgangsmåde indenfor kørestole, og vi sælger derfor kun to forskellige modeller.

klapbare-benstoetter-271240

Den ene kørestol koster 2.999 kroner, og indeholder alle de ovennævnte funktioner. Den produceres af Mobilex, som er en dansk virksomhed specialiseret indenfor hjælpemidler til ældre og handicappede. Kørestolen fås i fire forskellige bredder.

Den anden kørestol er en lidt dyrere model til 4.399 kroner. Også denne kørestol kommer fra Mobilex, og er fremstillet i aluminium der hjælper til at holde vægten på kun cirka 15 kg. (vægten afhænger af størrelsen). Her får du en rigtig god rullestol som holder i mange år fremover.

Begge rullestole leveres delvist samlede. Hele ”rammen” er samlet, men hjulene skal man selv klikke på, ligesom bremserne og skubbehåndtagene skal monteres. De nødvendige umbracconøgler medfølger, og i alt tager det omkring 15 minutter at samle kørestolen.

Vi bruger cookies

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik.

Acceptér
LIVETSOMSENIOR ApS Kontakt:
Adresse: Haraldsborgvej 20 4000 Roskilde
Telefon:+45 70 40 40 24 E-mail: kontakt@livetsomsenior.dk Jeppe Vestergaard Helle Munk