Gør påklædningen lettere med de rette hjælpemidler

For mange ældre starter dagen desværre med en stor udfordring – nemlig noget så banalt, som at blive påklædt. Det er vidt forskelligt fra person til person hvad der driller. I nogle tilfælde er det næsten umuligt selv at tage strømper på, i andre tilfælde er det de små skjorteknapper der kræver en finmotorik uden lige.

Derfor kan vi hos LivetSomSenior tilbyde en hel serie af praktiske hjælpemidler, som hver især løser forskellige udfordringer i det at få tøj på.





En strømpepåtager gør det muligt selv at få strømper på

stroempepaatagerDet første hjælpemiddel vi vil fremhæve er et af de mest udbredte, og det med god grund. Mange døjer nemlig med selv at tage strømperne på. For at tage strømper på skal man nemlig række langt frem med armene, mens man samtidigt skal bøje utroligt meget i knæet.

Det er forskelligt om problemet ligger i det at bøje knæet eller i det at række frem med armene – og i de værste tilfælde er begge dele svært.

En strømpepåtager er i bund og grund en lille ”holder” som du kan trække strømpen udover. Det gør du mens du sidder på sengekanten eller på en stol. Når strømpen så er sat på holderen kan du lægge den ned på gulvet. Derefter holder du fast i to lange stropper som sidder fast i strømpepåtageren.

Nu kan du så føre foden ind i strømpen, og stropperne gør at strømpepåtageren bliver på plads mens strømpen langsomt føres op på foden og udover hælen. Når strømpen er helt på plads kan du ”lirke” strømpepåtageren ud. Efterfølgende gøres det samme med den mofsatte fod.

Vi sælger desuden en strømpepåtager til strømpebukser hvor det er muligt at tage begge ben i samtidigt.




Med en gribetang kan du trække tingene hen til dig

gribetangDet næste hjælpemiddel vil vi fremhæve er en gribetang. En gribetang kan både være en stor hjælp i soveværelset, men i lige så høj grad også i resten af hjemmet.

Med en gribetang kan du nemlig langt lettere få fat i ting der ligger gulvet uden at skulle bukke dig ned efter dem. Vi kan tilbyde to forskellige typer gribetænger, hvoraf vores gribetang med magnet er den klart mest populære. Den fås i længderne 61 og 76 cm.

Når du skal vælge længden er det vigtigt at være opmærksom på, at desto længere gribetangen er, desto højere vil vægten føles når du skal løfte noget op med den. Derfor bør de fleste enten starte med den korte model, eller alternativt købe begge gribetænger, så man har forskellige længder til forskellige situationer.

En gribetang omtales af og til også som en affaldsopsamler. Det er nemlig præcist det samme produkt, som blot kan bruges i forskellige situationer.







Brug en knaplukker til skjorter

knaplukkerFor mænd kan skjorter af og til være utroligt svære at få på. Knapperne på skjorter er nemlig ofte så små at det kræver en høj grad af finmotorik at kunne lukke dem. En knaplukker fungerer på den måde, at man fører den ind gennem knaphullet, hvorefter krogen for enden griber fat om skjorteknappen. Når den har fat kan du trække knappen tilbage gennem knaphullet, så knappen er helt lukket.

Den proces gentages så for alle knapperne i skjorten. Det lyder muligvist som en lidt langsommelig proces, men med en smule træning vil du hurtigt kunne lukke alle knapperne på en skjorte på omkring et minut – hvis ikke hurtigere.

Derfor er det vigtigt at du ikke giver op fra starten, men at du giver dig tid til at lære at mestre knaplukkeren.



Påklædningspinde er gode til jakker

paaklaedningspindGenerelt kan påklædningspinde bruges til flere forskellige ting under påklædningen, men de bruges oftest til at få jakken på med. Ældre kan ofte have svært ved at række bagover for at få fat i ærmet, og der kommer påklædningspinden så ind i billedet.

Den har en krog for enden, som kan bruges til at få fat i kraven eller ærmet, og derefter trække jakken henover skulderen, så du nemt kan få armen ind i ærmet.

Vi fører to forskellige typer påklædningspinde, hvoraf den ene desuden har et skohorn for enden. Det er særligt praktisk, fordi man så både får en påklædningspind i form af krogen i den ene ende, men samtidigt får et langt skohorn, som kan nå helt ned til skoen når du sidder på en stol.