En indkøbsvogn gør det nemt at handle selv

De er efterhånden blevet mere og mere almindelige i bybilledet – indkøbsvogne, eller en indkøbstrolley, som nogen ynder at kalde dem. De har i det hele taget fået mange forskellige navne med tiden, men alle betegnelserne dækker grundlæggende over det samme produkt, nemlig en indkøbstaske på hjul, som særligt bruges af ældre eller gangbesværede.

En indkøbsvogn gør det nemt at få varerne med hjem fra supermarkedet uden at skulle slæbe på tunge indkøbsposer. Indkøbsvogne fås i dag i mange prisklasser, og i denne artikel kigger vi på mulighederne i markedet.

I takt med at flere og flere har fået øjnene op for mulighederne ved en indkøbstaske med hjul er både antallet af producenter og butikker der sælger dem steget. Derfor kan du i dag købe indkøbsvogne mange forskellige steder, f.eks. Kaza, IKEA, her på LivetSomSenior og en lang række andre steder.

 

Hvad skal du overveje før du køber en indkøbstrolley?

Da der findes så mange forskellige typer, kan det også være svært at finde ud af præcist hvad du skal gå efter. Samtidigt er det et produkt-område, hvor det kan være tæt på umuligt at finde en test eller anmeldelse af forskellige indkøbstasker på nettet.

Hele formålet med en indkøbsvogn er, at det skal være nemt at handle selv. Derfor skal du selvfølgeligt sørge for, at din nye indkøbsvogn er god at køre med. De billigste modeller har tit plastik-hjul. Så længe du kun kører på fortov og asfalt er de udmærkede, men skal du køre i parker eller på grusstier er de knap så gode. Det primære problem er, at de nemt ”borer sig ned” i underlaget, og at de kan give lidt stød når du kører henover ting, da der ikke er nogen affjedring i selve hjulene.

Vælger du i stedet at ofre fra omkring 500 kroner og opefter kan du som regel nemt finde en indkøbsvogn, hvor hjulene enten har affjedring eller er lavet af gummi (eventuelt i kombination med plastik). Det giver en bedre kørekomfort, men koster selvfølgeligt også lidt mere.

Har indkøbstasken kun to hjul skal de – uanset om de er lavet i plastik eller gummi - helst være forholdsvist store. Også dette har nemlig indflydelse på hvor god vognen er at køre med.

 

En indkøbsvogn med 4 hjul er lettere at køre med

Den traditionelle indkøbsvogn til ældre har to hjul og en støttefod. Sådan har indkøbsvogne set ud gennem mange år, men tre- og fire-hjulede indkøbstrolleys bliver mere og mere udbredte.

Indkøbstaske på hjul med termo-rumEn indkøbsvogn på 4 hjul adskiller sig ved, at den kræver væsentligt færre kræfter at køre med. Hvis indkøbsvognen kun har to hjul skal du ”bære” en stor del af vægten mens du trækker den efter dig. For det første bliver sådan en indkøbstaske nemt tung efter en almindelig tur til købmanden, og for det andet kan det være særdeles krævende for skulderen at skulle trække vognen efter dig.

Hvis vognen har fire hjul har du imidlertid mulighed for at skubbe den foran dig. Det betyder at du ikke skal bære noget vægt, men at du udelukkende skal bruge kræfter på at skubbe den fremad. Derudover kan du have armene i en langt mere behagelig position, ligesom du – igen i modsætning til den to-hjulede – kan bruge begge arme samtidigt.

På nuværende tidspunkt er det primært Playmarket der tilbyder shopping trolleys med fire hjul, men flere andre af de større mærker forventes at følge trop inden længe. Den mest populære model er deres Playmarket Go Up indkøbsvogn. Den har fire hjul, bestående af to drejelige forhjul, og to store baghjul. Fordi baghjulene er ret store kan den også nemt trækkes efter sig, selvom udgangspunktet er at den skubbes foran.

En anden fordel ved Go Up er, at den har et stort termorum på forsiden. Det er i det hele taget noget, som du virkeligt bør fokusere på når du skal købe en indkøbsvogn. Det afhænger selvfølgeligt af hvor lang hjemturen er fra supermarkedet, men det er de færreste kølevarer eller frostvarer der har godt af bare 20-30 minutter i en normal indkøbstaske på en varm sommerdag. Ligger de samme varer i stedet i et rum med termo-isolering holder de sig kolde og friske i væsentligt længere tid.

 

Vælg en indkøbsvogn til trapper hvis du bor i lejlighedIndkøbsvogn til trapper

Det er generelt nemt at få indkøbsvogne op over fortovskanter, små trappetrin og lignende. Sagen er dog en helt anden, hvis du skal have indkøbsvognen med op til f.eks. anden eller tredje sal i en etage-ejendom. Med en normal trolley til indkøb er det for mange tæt på umuligt, da man jo så skal bære vægten hele vejen op.

I den situation anbefaler vi, at du udelukkende kigger på indkøbsvogne til trapper. Det er en særlig indkøbsvogn med specielle trappehjul. Hvert hjul består af tre små hjul, som gør vognen i stand til at køre fra trin til trin. Det tager stadig lidt tid at gå op af trapperne, men set i lyset af alternativet er det et godt alternativ for ældre.

Når du bare går på lige strækninger fungerer en indkøbsvogn til trapper som en helt almindelig indkøbstrolley med to hjul.

Desværre er udvalget indenfor denne slags indkøbstasker lidt begrænset, men uanset hvad er det en løsning du bør overveje.





Hvor stor en indkøbstaske på hjul skal jeg vælge?

Når du kigger på shopping trolleys er taskens størrelse næsten altid oplyst i form af antal liter. Da indkøbstasker på hjul har forskellig udformning kan det af og til være svært at vurdere størrelserne i forhold til hinanden, men det hjælper liter-angivelsen så med.

De mindste indkøbsvogne har normalt en taske på omkring 35 liter, og til sammenligning har Playmarket Go Plus en taske på 52 liter. Der er fordele og ulemper ved både store og små tasker. En lille taske kan selvfølgeligt ikke rumme så meget, men det betyder samtidigt, at man ikke kommer til at fylde den helt op. Det er nemlig et af de problemer vi af og til ser med en stor indkøbsvogn som Go Plus – mange fylder tasken helt op med det resultat, at vognen bliver utroligt tung at skubbe. Der hjælper en lille taske med at sætte en øvre grænse for hvor tung vognen egentligt kan blive.

I forbindelse med sammenligning af størrelsen på forskellige indkøbstasker kan du med fordel også tage et kig på taskens udformning. Hvis tasken har en lidt firkantet udformning er den som regel lettere at pakke, frem for hvis den runder for meget. Det gælder i særdeleshed når du køber helt almindelige madvarer som mælk, rugbrød og lignende. Derudover skal tasken være lavet af så kraftige materialer, at dine indkøb ligger godt beskyttet.

Optimalt set skal tasken (det danske klima taget i betragtning) også gerne være vandtæt eller i hvert fald vandafvisende. Dermed undgår du at komme hjem med en taske fyldt med gennemblødte dagligvarer.

 

LivetSomSenior sælger indkøbsvogne fra Playmarket og Rolser

God indkøbsvogn til ældreHer hos LivetSomSenior er langt de fleste af vores kunder blandt den ældre del af befolkningen. Det har vi selvfølgeligt taget højde for i udvalget af hvilke mærker vi ønsker at føre i vores sortiment. Derfor kan du her på hjemmesiden finde to forskellige mærker når du søger en indkøbsvogn til ældre.


Shopping trolleys fra Playmarket

Playmarket er et af de førende mærker i Europa indenfor området. De stammer oprindeligt fra Spanien, og har fremstillet indkøbsvogne i over 50 år. Deres produkter er af den højeste kvalitet, men til gengæld koster de også mere end den gennemsnitlige indkøbstaske på hjul.

Playmarket er særligt kendt for deres modeller med 3 eller 4 hjul. De har selvfølgeligt også en 2-hjulet trolley, nemlig Playmarket GoTwo. Deres primære fokus ligger dog på de førstnævnte indkøbsvogne, hvilket er der hvor de virkeligt adskiller sig fra konkurrenterne.

Flere af Playmarkets modeller har desuden et termorum, hvilket (som tidligere beskrevet) kan være en stor fordel.


Indkøbsvogne fra Rolser

Nøjagtigt som Playmarket stammer også Rolser fra Spanien. Deres produkter bliver også solgt i hele Europa, og med en indkøbsvogn fra Rolser er du sikker på at få rigtig god kvalitet til pengene.

Rolser fokuserer primært på almindelige shopping trolleys med to hjul, men de har alligevel et par modeller der skiller sig ud. For det første laver de en indkøbsvogn til trapper, som er meget populær blandt vores kunder. Derudover har de en
rigtig kompakt indkøbstrolley, der kan foldes meget sammen. Normal kan en sammenklappelig indkøbsvogn ”bare” folde hjulene og stellet sammen, men på Rolser MF Logic kan den også ”knækkes” på midten. Når det gøres har den en praktisk knage, så den f.eks. kan hænge på indkøbsvognen i supermarkedet.

Generelt er en indkøbstrolley fra Rolser lidt billigere end modellerne fra Playmarket. Kvaliteten er i høj grad den samme, men deres vogne er lidt mindre, og har altid to hjul. Derudover har de ikke termorum.