Bestik med fortykket skaft er lettere at spise med for ældre

Ergonomisk bestik til ældre er et godt og forholdsvist billigt hjælpemiddel – men desværre også et hjælpemiddel, som af og til er lidt overset.

Det er en skam, da det i mange tilfælde gør det lettere for ældre at spise. Ergonomisk bestik har nemlig et tykkere skaft, som gør det nemt at holde fast ved.

Læs med her og få en bedre forståelse for hvornår og hvorfor du bør købe ergonomisk bestik, uanset om det er til dig selv eller til en pårørende.




Hvorfor er almindeligt bestik uhensigtsmæssigt?

Mange tænker end ikke over muligheden for at udskifte det almindelige bestik – fordi det er så almindeligt som det nu engang er. Problemet ved almindeligt bestik er imidlertid, at det er meget tyndt. Derfor er det svært at holde ordentligt fast i, hvis man enten blot har lige svage hænder som følge af alderen, eller hvis man lider af gigt i hænderne eller fingrene.

Hvis man alligevel vælger at bruge almindeligt bestik og blot anstrenge sig lidt ekstra i hænderne vil det med tiden kun blive værre og værre. Begynder du at opleve små irritationer i hånden er det altså vigtigt at du hurtigst muligt gør noget ved det fremfor blot at fortsætte.




Ergonomisk bestik har et tykkere skaftergonomisk bestik til ældre

En af de store forskelle på almindeligt bestik og så ergonomisk bestik til ældre er, at det ergonomiske bestik har et langt tykkere skaft. Faktisk er der nærmere tale om et håndtag. Det er samtidigt lavet i et non-slip materiale med en blød overflade.

Det betyder at det først og fremmest er lettere at holde fast i, da man ikke i samme grad skal ”knuge” hånden fast om noget, men i stedet kan få et godt og solidt tag. Derudover glider det ikke ud af hånden på samme måde som almindeligt bestik. Når man anstrenger hænderne sker der nemlig det, at de begynder at svede  en anelse. Ikke meget, men alligevel nok til, at metallet i det almindelige bestik bliver særdeles glat.

Det kan hurtigt blive til en ond spiral, hvor man så knuger endnu hårdere fast med hænderne for ikke at tabe kniven eller gaflen. Derfor er de to forskelle på ergonomisk bestik utroligt vigtige – nemlig det tykkere skaft og den skridsikre overflade, så det ikke glider rundt i hænderne.





bestik til ældreGør armens bevægelse kortere ved at dreje hovedet

Når man spiser kræver det en ret stor bevægelse i skulderen og armen for at få en ske eller gaffel op til munden. Det ligger så naturligt for langt de fleste, at det ikke er noget man tænker over – men for ældre eller personer med en dårlig skulder kan det være et stort problem.

Derfor kan hovedet på både vores ergonomiske gaffel og ergonomiske ske drejes 90 grader. Dermed kræver det ikke en nær så stor bevægelse at føre maden fra tallerkenen og op til munden.

Selve justeringen er noget du kun bør gøre 1-2 gange, da metallet ellers kan gå hen og blive blødt. Det kræver lidt fingerkræfter at dreje hovedet, og derfor kan det være en fordel at få en anden til at gøre det. Man skal tage et solidt tag i håndtaget og hovedet, og så ”vride” hovedet som det er vist på billedet.







Ergonomisk bestik er lidt dyrere end almindeligt bestik

ske med vinklet håndtagAlle delene i vores ergonomiske bestik koster 100 kroner i løssalg, og kan købes som en sampak, hvor du får en kniv, gaffel, ske og teske med fortykket skaft for i alt 380 kroner. Det er altså dyrere end det meste almindelige bestik – men prisforskellen skyldes de forskelle, som vi har skitseret i dette indlæg.

Hvis ikke du har prøvet at spise med ergonomisk bestik før anbefaler vi, at du enten starter med blot at købe én del af hver i vores sampak, eller eventuelt blot en enkelt gaffel eller ske. Når du så har dannet dig et indtryk af om det virker hensigtsmæssigt i forhold til de problemer du oplever med det almindelige bestik, kan du supplere op.

Vi bruger cookies

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik.

Acceptér
LIVETSOMSENIOR ApS Kontakt:
Adresse: Haraldsborgvej 20 4000 Roskilde
Telefon:+45 70 40 40 24 E-mail: kontakt@livetsomsenior.dk Jeppe Vestergaard Helle Munk