Ældre har stadig stor gavn af en fastnettelefon

Der bliver flere og flere mobiltelefoner i Danmark – på bekostning af den gode gamle fastnettelefon. Derfor falder antallet af danskere der stadig har fastnettelefoner også hvert eneste år. Inden du vælger at opsige din fastnettelefon er der nogle vigtige ting at være opmærksom på – læs med her, og få vores råd til hvad du bør gøre.

Når mange vælger at opsige deres fastnettelefon skyldes det ofte prisen. Den er nemlig forholdsvist dyr – et almindeligt TDC fastnet abonnement koster i skrivende stund 164 kroner om måneden. Til sammenligning er priserne på mobilabonnementer faldet rigtigt meget, så for den samme pris kan man ofte få dækket hele sit telefoni-behov ved kun at have en mobiltelefon.

For mange ældre er der dog nogle uhensigtsmæssigheder en mobiltelefon – herunder har vi samlet 5 gode råd til hvorfor du bør overveje at bibeholde din fastnettelefon.




1. Bedre lydkvalitetdoro2

En af de største ulemper ved en mobiltelefon er lydkvaliteten. Lydkvaliteten under samtaler er først og fremmest afhængig af hvor god dækning du har. Selv ved god dækning er lydkvaliteten imidlertid ikke på højde med en god fastnettelefon.

For at få den bedst mulige lydkvalitet under samtaler bør begge parter i en telefonsamtale bruge en fastnettelefon – men selv hvis du taler i telefon med en der bruger en mobiltelefon vil du stadig opleve en bedre og renere lyd ved selv at bruge en fastnettelefon.

Det er faktisk også årsagen til at mange virksomheder stadig gør brug af fastnettelefoner. Det er særligt i kundeservice-afdelinger og lignende hvor der tales rigtigt meget i telefon at de har stor gavn af en fastnetforbindelse.

Ved en fastnettelefon er du ikke afhængig af god eller dårlig dækning. Der er dog forskel på lydkvaliteten fra telefon til telefon, så de helt billige telefoner tilbyder ikke en lige så ren og god lyd som en lidt dyrere fastnettelefon.

Derudover skal du være opmærksom på, at en fastnettelefon som ikke er trådløs er bedre end en trådløs fastnettelefon.




2. Kan ringe højere

Mange ældre døjer med nedsat hørelse. Derfor kan de blandt andet have svært ved at høre om telefonen ringer. Som vi netop har beskrevet så er lydkvaliteten under samtaler bedre – men en fastnettelefon kan også ringe højere.

Hos LivetSomSenior forhandler vi primært telefoner fra Doro. Doro har specialiseret sig i at fremstille fastnettelefoner til ældre, hvor der er lagt særligt vægt på blandt andet lyden. Som et eksempel kan modellen Doro Magna 4000 ringe endnu højere end stort set alle andre telefoner der kan købes.

På den måde undgår du at gå glip af opkald fra venner og bekendte blot fordi du ikke hørte telefonen ringe. Doro har desuden sørget for at du også under samtaler kan skrue højt op for lyden, så selv svagthørende kan have en almindelig telefonsamtale.




3. Simpel betjening og få funktioner

doro-1Mobiltelefoner skal kunne mere og mere. Først fik de mulighed for at sende SMS-beskeder, sidenhen også emails, og i dag kan en mobiltelefon langt mere end det – f.eks. gå på nettet, virke som navigation og en uendeligt lang række af andre ting.

Alle funktionerne tjener selvfølgeligt et formål – men det kan også hurtigt blive overvældende hvis ikke man er vant til alt den teknik.

Der er rigtigt mange ældre som på familiens opfordring får en mobiltelefon, men som – af gode grunde – har svært ved at få den taget i brug og ved at få glæde af den.

Det er igen en god grund til at beholde din fastnettelefon. En god fastnettelefon til ældre har kun de vigtigste funktioner, og så er den meget nem at betjene. En simpel fastnettelefon vil i mange tilfælde gøre at man får den brugt mere – og for ældre er det en meget positiv ting. Telefonforbindelsen er nemlig en stor del af manges hverdag, fordi det er en god måde at have social kontakt med alle ens pårørende på.




4. Kræver ingen opladning

Mobiltelefoner kører på batteri, og skal derfor lades op af og til. Hvor ofte de skal oplades afhænger dels af hvilken model det er dels af hvor meget du bruger den.

Der er imidlertid en tendens til at mobiltelefonernes batteri holder i kortere og kortere tid. Det skyldes i høj grad alle de funktioner vi beskrev ovenfor – og så at de fleste mobiltelefoner i dag har en meget stor skærm.

Også her har fastnettelefonen en stor fordel – den skal aldrig lades op. De fleste telefoner skal ikke engang tilsluttes en stikkontakt, da de ikke bruger mere strøm end hvad det almindelige telefonstik kan levere.

Derfor skal du altså ikke huske at lade telefonen op, og du risikerer aldrig at du ikke kan ringe fordi batteriet er tomt for strøm.




5. En faldalarm eller tryghedsalarm til ældre kræver en fastnetforbindelse

Der er mange kommuner som tilbyder de ældre borgere en faldalarm eller tryghedsalarm. En tryghedsalarm er kort fortalt en lille sender til at have hængende rundt om halsen eller et armbånd til håndleddet. Den indeholder en knap, så hvis du f.eks. falder eller kommer ud for et andet lignende uheld kan du trykke på knappen, og så bliver der straks etableret et opkald til en døgnbemandet alarmcentral.

Tryghedsalarmer er et rigtigt godt hjælpemiddel til ældre, og det er en løsning der skaber tryghed hos både brugeren selv og ved de pårørerende.

Der er imidlertid en vigtig detalje ved en tryghedsalarm – nemlig at den kræver at du har en almindelig fastnetforbindelse. Den bruger nemlig den almindelige telefonlinje til at lave opkaldet til alarmcentralen, og virker derfor kun hvis du har et normalt fastnet-abonnement.




Doro er førende indenfor ældrevenlige telefoner

Flere af de store telefonproducenter har efterhånden fået øjnene op for de specielle krav ældre stiller til deres telefoner – uanset om det er en fastnettelefon eller en mobiltelefon. Doro er en svensk virksomhed, som gennem de sidste 8-10 år udelukkende har fokuseret på dette segment, og de er derfor et godt stykke foran deres konkurrenter når det kommer til at lave telefoner som er nemme at betjene, har god lyd, og som er af en kvalitet der giver dem en lang levetid.